Mila Lunis ånder lettet op efter stalker-fangst

torsdag d. 4. juni 2015 kl: 8. 32 Af: Ritzau Fokus
 
Mila Kunis' forfølger er tilbage på den lukkede institution, hvor han er dømt til at følge et adfærdskorrigerende program.

Mila Kunis’ forfølger er tilbage på den lukkede institution, hvor han er dømt til at følge et adfærdskorrigerende program. Foto: Paul A. Hebert/PAUL A. HEBERT/INVISION/AP

Den amerikanske skuespiller Mila Kunis kan igen slappe af, efter den mand, der er dømt for at have forfulgt hende, atter er bag lås og slå.

Fem dages mareridt er endelig slut for skuespiller Mila Kunis, der onsdag fik nyheden om, at den mand, der er dømt for at have forfulgt hende, atter er i politiets varetægt. Det skriver ABC News.

Hollywood-par afslører: Det skal vores baby hedde

Los Angeles politi pågreb den 33-årige Stuart Lynn Dunn onsdag morgen lokal tid. Det bekræfter Los Angeles kommunale afdeling for prøveløsladelse.

Stuart Lynn Dunn, der er blevet dømt to gange for at følge efter Mila Kunis og bryde ind i hendes hjem, undslap fra Olive Vista Behavioral Health Center lørdag aften, hvorfra han foretog en såkaldt uledsaget udgang.

Myndighederne kontaktede straks “Black Swan”-stjernen for at advare hende mod Dunn, mens efterforskningsenheden for alvorlige forbrydelser i Los Angeles blev sat til at assistere politiet i deres eftersøgning af den dømte.

Mila Kunis oplevede både at have indbrud i sit hjem og blive forfulgt, mens hun trænede i et træningscenter, inden hendes forfølger blev pågrebet første gang tilbage i 2012.

Året efter erkendte den sigtede Stuart Lynn Dunn sig skyldig i anklagerne og blev dømt til seks måneders ophold på en institution, hvor han følger et adfærdskorrigerende program.

Populært Hollywood-par bliver forældre igen

Han har endvidere fået et ti år langt forbud mod at opsøge Mila Kunis eller nogle fra hendes team af assistenter, managers og agenter.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu