Nyt program: Danske kendisser fedes op – og slankes igen

onsdag d. 19. april 2017 kl: 11. 29 Af: Elo Christoffersen

Fire kendte danskere skal først fedes op og senere skal de igen tabe de overflødige kilo.

Mascha, Kira, Fetterlein og Sara Maria har sagt ja til et grænseoverskridende eksperiment. De skal hjælpe fire overvægtige danskere med at tabe sig.

For virkelig at kunne forstå livet som fed på egen krop, går de ind i eksperimentet med fuld skrald og skal øge deres egen vægt så meget som overhovedet muligt.

Bagefter skal de kendte smide de overflødige kilo igen.

Mascha og Frederik er de første, der slipper deres indre ædedolke løs.

Vidste du det? Det betyder P'et på din fjernsynsskærm

Mascha rejser til Vejle

Mascha tager til Vejle, hvor hun møder 25-årige Christina, der i årevis har kæmpet med overvægt. Mascha skal, når hun er tyk, inspirere og motivere Christina til en sund livsstil.

Fetterlein møder 21-årige Andreas fra Ballerup, der har været tyk, siden han var barn. Andreas har aldrig haft modet til at kysse en pige, og han giver fedtet på maven skylden.

Til gengæld er han god til at spise usund mad, og han indvilger i at hjælpe Fetterlein med nogle konkrete tips til fedekuren.

I eksperimentet kommer de kendte ud af deres comfort zone, og det viser sig hurtigt sværere end som så at blive tyk.

Dansk sportskanal lukker ned

Du kan se premieren på “Min fede træner” i aften klokken 20 på TV3.



Del din kommentar

Forsiden lige nu