Mistede mor: Prinser taler ud om prinsesse Diana

mandag d. 10. juli 2017 kl: 16. 43 Af: Ritzau Fokus
File photo shows Britan's Princess Diana attending a gala performance in London
Prins Harry og prins William fortæller i en ny dokumentar, hvordan prinsesse Diana var som mor. Foto: Scanpix (Arkivfoto)

Prins Harry og prins William fortæller i en ny dokumentar, hvordan prinsesse Diana var som mor.

I en alder af bare 12 og 15 år mistede britiske prins Harry og prins William deres mor.

Til august er det 20 år siden, at prinsesse Diana døde på tragisk vis i en bilulykke i Paris.

Ny dokumentarfilm

I den anledning vises en ny dokumentarfilm om prinsessens liv.

Dokumentaren “Diana, Our Mother: Her Life and Legacy” får premiere senere på måneden på HBO.

Men i weekenden blev en trailer til filmen offentliggjort.

Prinser bladrer gennem fotoalbum

I traileren ser man, hvordan prins William og prins Harry bladrer igennem et fotoalbum af familien, og for første gang taler begge prinser om, hvordan prinsesse Diana var som mor.

– Hun var vores mor. Hun er stadig vores mor. Og selvfølgelig vil jeg sige dette som søn; hun var den bedste mor i verden. Hun kvalte os med kærlighed, det er helt sikkert, siger prins Harry.

Tillykke: Prins fejrer fødselsdag i fin stil

– Hun var meget uformel, og nød virkelig latter og sjov. Men hun forstod, at der var et rigtigt liv uden for paladsets mure, siger prins William i et kort klip fra dokumentarfilmen.

Prins William og prins Harry har tidligere fortalt om den store og livslange sorg, der ramte dem, efter at de blev moderløse den sidste augustdag 1997.

I et nyligt interview med magasinet GQ fra maj i år fortalte prins William, at han først fik mere ro og stabilitet i sit liv, da han selv stiftede familie, mens prins Harry har fortalt til The Telegraph, at han i sine teenageår lukkede af for sine følelser.

Han fortalte desuden, at han har været hos en psykolog, hvor han har fået hjælp til at bearbejde tabet af sin mor.

Markerede Dianas fødselsdag

Lørdag den 1. juli markerede de to prinser deres mors fødselsdag, på dagen, hvor prinsesse Diana ville være fyldt 56 år.

Sammen med prins Williams hustru, hertuginde Kate, deltog de i en privat mindeceremoni ved den afdøde prinsesses grav.

Se traileren her:

Prins Harry opfører sig underligt: Føler sig presset

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu