Dansk model i junkie-rolle: Mit barn gav mig styrke

torsdag d. 16. januar 2014 kl: 7. 03 Af: Ritzau Fokus
 

Lykke May Andersen skal spille junkie-mor i Susanne Biers kommende film “En chance til”. Foto: FLINDT MOGENS Polfoto

Det var Lykke Mays seks måneder gamle søn, der gav hende styrken til at spille junkie-mor i Susanne Biers kommende film “En chance til”.

Hun er vant til at spadsere op og ned af de internationale catwalks, men nu kaster topmodellen Lykke May Andersen sig for første gang ud som skuespiller i Susanne Biers kommende film “En chance til”.

En film, hvor modellen skal spille junkiepigen Sanne, der får tæsk af sin kæreste, junkien Tristan, som spilles af Nikolaj Lie Kaas. Sammen har de en nyfødt dreng, som bliver voldsomt forsømt af de to forældre.

Skuespil-debutanten er selv blevet mor til sønnen Shooter for kun seks måneder siden, og netop derfor skulle Lykke May Andersen have lidt betænkningstid, inden succesinstruktøren kunne skrive hende på rollelisten. nbsp;

– Det er jo en heftig rolle, specielt som kvinde. Man ved jo, at når man lige har født, er der mange hormoner i kroppen, og man er mere emotionel, siger Lykke May Andersen til Newspaq, under filmoptagelserne, som i disse dage foregår i Svendborg.

Nicki Bille og Lykke May går hvert til sit

– Min kærlighed til mit eget barn har givet mig styrken til at gøre det her, for jeg ved hvor forskelligt, mit liv er fra denne her kvindes, fortsætter hun og tilføjer:

– Hvis det overhovedet lignede mit eget liv, så ville jeg jo ikke kunne gøre det.

Lykke May Andersen blev kontaktet af den Oscar-belønnede instruktør efter en privat middag, fordi hun ikke kunne få Lykke May Andersen ud af hovedet, og i dag er topmodellen glad for, at hun tog udfordringen op.

– Det er helt vildt, at Susanne Bier har spurgt, om jeg vil være med, siger Lykke May Andersen.

– Jeg har lært så meget om mig selv. Jeg har virkelig bare kastet mig ud over en klippe og håbet på, at nogen griber mig, forsætter hun.

Topmodellen og skuespil-debutanten har altså måtte vinke farvel til New York for en stund. Her bor hun til daglig sammen med kæresten og faren til hendes barn, den 61-årige Julian Schnabel, som selv er filminstruktør.

– Han støtter 100 procent op omkring mig, og han synes bare, det er fedt, at Susanne også kunne se noget i mig, fortæller Lykke May Andersen.

De to hovedroller i filmen spilles af Nikolaj Coster-Waldau og Ulrich Thomsen, som hver i sær har fået stor succes i de amerikanske tv-serier “Game of Thrones” og “Banshee”.

Derudover er navne som Maria Bonnevie, Søs Egelind, Kirsten Lehfeldt og Thomas Bo Larsen også på rollelisten.

Nøgen Lykke May på Instagram

“En chance til” har premiere den 28. august 2014.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu