Moren til Heath Ledgers barn er blevet gift i al hemmelighed

søndag d. 29. juli 2018 kl: 18. 04 Af: Nicklas Skyum Clausen

Michelle Williams har fundet kærligheden

Den 37-årige skuespillerinde Michelle Williams, der i sin karriere har modtaget ikke mindre end fire Oscar-nomineringer, er blevet gift.

Hun er nok især kendt for filmen Brokeback Mountain, hvor hun spillede konen til Heath Ledgers karakter Ennis – cowboyen, der bliver forelsket i en anden mandlig cowboy.

Under indspilningerne af filmen forelskede Heath Ledger sig ikke i en anden mandlig cowboy, men i Michelle Williams. De to begyndte at danne par, og har sammen datteren Matilda.

Heath Ledger døde i 2008 af en overdosis sovemedicin, kort tid efter at parret blev separeret.

Men nu har Michelle Williams fundet kærligheden. Hun afslører nemlig i et interview med Vanity Fair, at hun er blevet gift med musikeren Phil Elverum.

Heath Ledgers eks: Min datter mangler sin far

Hemmeligt bryllup afsides i bjergene

Michelle Williams er kendt for at værne meget om sit privatliv. Hun giver helst ikke interviews, og snakker da i særdeles ikke om sig selv og sit kærlighedsliv.

Alligevel har hun valgt at fortælle om sit bryllup til Vanity Fair.

Hun fortæller, at hende og Phil Elverums bryllup var en meget privat affære. De blev gift ved en lille ceremoni langt oppe i de amerikanske Adirondack bjerge, hvor kun parrets allernærmeste familie og to sammenbragte børn var til stede.

Og det har fået hende til at åbne op om sin kærlighedsliv:

Michelle Williams: Familielivet udmatter mig

– Jeg har aldrig talt om det før, men Phil er ikke en hvem som helst. Den måde han elsker mig, er den måde, jeg vil leve mit liv på. Jeg vil være fri i øjeblikket. Som forælder lader jeg Matilda være fri til at være sig selv, og jeg er elsket af en person, der får mig til at føle mig fri, siger hun.

Michelle Williams’ indtil videre fire Oscar-nomineringer fordeler sig på Brokeback Mountain, Manchester by the Sea, Blue Valentine og My Week with Marilyn.

Del din kommentar

Forsiden lige nu