Engelsk sangstjerne aflyser hele sin turné: Også dansk koncert rammes

mandag d. 2. juli 2018 kl: 15. 55 Af: Ritzau Fokus
DR Koncerthuset
Morrissey skulle have spillet i DR Koncerthuset i København (Foto: Brian Bergmann/Scanpix)

Den tidligere The Smiths-forsanger Morrissey skulle have spillet i Danmark om tre uger

Den engelske sanger Morrissey, der skulle optræde i DRs Koncertsal den 17. juli, har aflyst hele sin europæiske turné.

Det skriver det britiske billetbureau Gigs and tours på Twitter. Oplysningen er ikke bekræftet af de danske arrangører.

https://twitter.com/gigsandtours/status/1012742589622169600

Ifølge Gigs and Tours skyldes aflysningen “logistiske problemer”.

– På grund af praktiske omstændigheder, som er uden for vores kontrol, udskydes alle Morrisseys koncerter i Storbritannien og Europa i juli, skriver sangerens repræsentanter, der lover, at alle købte billetter vil blive refunderet.

Sangskriver nomineret til ærgerlig sexpris

Selskabet bag beklager aflysningerne og lover samtidigt, at der snarest vil blive offentliggjort nye koncertdatoer.

Morrissey, der også bærer fornavnene Steven Patrick, slog igennem som frontmand i The Smiths i første halvdel af firserne. Det skete med hits som “Heaven knows I’m miserable now”, “The boy with the thorn in his side” og mange andre.

Morrissey seksuelt forulempet: Vagt befamlede penis og testikler

Bandet gik hver til sit i 1987 og siden har Morrissey haft stor succes som solist. Hans seneste soloudspil, “Low in High School”, udkom sidste år.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu