Morrissey: Hellere bøger end musik

tirsdag d. 7. januar 2014 kl: 9. 09 Af: Ritzau Fokus
 

Den britiske sanger og forfatter Morrissey har ikke meget til overs for vor tids musikindustri. Det har ledt ham over i bøgernes verden, afslører han.

Den britiske sanger og forfatter Morrissey har ikke meget til overs for vor tids musikindustri. Det har ledt ham over i bøgernes verden, afslører han. Foto: Caligvla, Gnu Free Documentation License, Wikimedia Creative Commons free

Den britiske sanger, sangskriver og forfatter Morrissey er træt af musikbranchen, som han kalder for korrupt og falsk.

En af linjerne fra den hedengangne, alternative popgruppe The Smiths’ sang “Frankly Mr. Shankly” lyder: “I didn’t realize you wrote such bloody awful poetry”.

Chok fra Grand Prix-vinder: - Jeg blev sex-misbrugt som barn

Linjen sang forsanger og tekstskribent Morrissey i 1986, men den virker mere aktuel end nogensinde. Den kontroversielle planteæder har nemlig afsløret, at han oven på succesen med den selvbiografiske “Autobiography” fra 2013 er halvvejs færdig med sin første roman. Det skriver The Hollywood Reporter efter sangerens interview med fansiden True To You, der blev offentliggjort 2. januar.

– “Autobiography” har oplevet mere succes end nogen plade, jeg nogensinde har udgivet. Realiteterne er, at radiostationer ikke vil spille min musik, og de fleste mennesker har tabt troen på musikbranchen, og generelt er det antaget – med rette – at de øverste placeringer på hitlisterne er “købt” af de store pladeselskaber. Så der er ingen passion tilbage i hverken pop eller rockmusik, siger den ærlige sangskriver.

Der er med andre ord ikke meget håb for musikken tilbage i Morrissey, der altså efterhånden finder større glæde ved at skrive bøger.

– Alt handler nu udelukkende om marketing. Alle succeshistorier er sikre og kedelige, og du vil aldrig blive overrasket over et hit, der lyder skævt. Det er ikke bare min holdning, men holdningen blandt alle, jeg kender, forklarer han.

Den store musiklede har dog ikke afholdt Morrissey fra at gå i studiet for at arbejde på et kommende album, hvis udgivelsesdato endnu er uvis.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu