Morrissey seksuelt forulempet: Vagt befamlede penis og testikler

fredag d. 31. juli 2015 kl: 19. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Sangeren Morrissey anklager en lufthavnsvagt for at have raget på ham.

Sangeren Morrissey anklager en lufthavnsvagt for at have raget på ham. Foto: Owen Sweeney/OWEN SWEENEY/INVISION/AP

Sangeren Morrissey føler sig seksuelt forulempet af en lufthavnsvagt og har nu indgivet en klage over episoden.

Britiske Morrissey, der lyder det borgerlige navn Steven Patrick Morrissey, føler sig så seksuelt krænket efter en tur igennem San Franciscos internationale lufthavn, at han nu har indgivet en klage. Det skriver BBC.

Engelsk sangstjerne aflyser hele sin turné: Også dansk koncert rammes

Den 56-årige sanger skulle med et fly til London, og episoden udspillede sig, da han skulle igennem sikkerhedstjekket.

– Jeg gik igennem den sædvanlige sikkerhedsprocedure, inklusiv scanneren, og alt var godt. Ingen “bib” og heller ikke noget usædvanligt, skriver Morrissey på sin hjemmeside.

– Før jeg kunne samle mine ting sammen fra de sædvanlige bakker, blev jeg kontaktet af en sikkerhedsvagt fra lufthavnen, som stoppede mig, krøb sammen foran mig og befamlede min penis og testikler, skriver sangeren om episoden.

Han fortæller, at han var i selskab med to ansatte fra flyselskabet British Airways, da episoden skete, og de forsikrede ham i, at han kunne klage over det.

Sangeren har nu indgivet en klage om seksuel krænkelse, men talspersoner fra lufthavnen siger, at den normale procedure blev fulgt.

Sangskriver nomineret til ærgerlig sexpris

– Efter gennemsyn af tv-optagelserne har vi besluttet, at den pågældende sikkerhedsvagt fulgte standardproceduren i tjekket af denne person, udtaler en talsmand fra administrationen for lufthavnens sikkerhed.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu