Morten Resen dropper morgen-tv

onsdag d. 20. januar 2016 kl: 10. 50 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Morten Resen har været morgen-vært i ni år. Nu tager han en pause. Foto: Facebook

Morten Resen har været morgen-vært i ni år. Nu tager han en pause. Foto: Facebook

Morten Resen har i ni år været vært på Go’ Morgen Danmark. Nu trænger han til en pause

Hvad fremtiden bringer for Morten Resen er svært at spå om. Men han har besluttet at tage en pause fra tjansen som morgen-vært på TV 2.

Det skriver han i en Facebook-opdatering onsdag:

– Jeg vil blot lige pippe, at jeg har taget den sværeste beslutning i mit arbejdsliv: At holde en lang pause fra Go’ morgen Danmark. Jeg har lavet programmet i snart ni år, og det er klart de sjoveste ni år i mit liv – men også de hårdeste. Indtil nu har mit familieliv været indrettet efter mig og mit arbejde, og nu synes jeg, at det skal være omvendt. Derfor har jeg brug for at trække stikket i en periode for at bruge noget mere tid sammen med min familie, kramme mine børn ekstra meget og være uden et vækkeur, der ringer 02.59.

Morten Resen afslører om han vender tilbage til tv

Den rigtige beslutning

Morten Resen bliver erstattet af forfatteren Michael Robak, som fra midten af februar vil debutere som morgen-vært. Han havde ikke set den komme, fortæller han til TV 2:

– Jeg har aldrig haft en drøm om at blive studievært. Men da TV 2 ringede og spurgte, om jeg havde lyst, tænkte jeg, at det ville være en stor, personlig udfordring og takkede ja.

Morten Resen er ikke i tvivl om, at beslutningen om en pause er den rigtige – selvom han ikke helt ved, hvad han skal bruge tiden til:

– Men jeg har taget tilløb, og jeg tror, beslutningen pt. er den rigtige.

– Og så skal jeg ellers finde ud af, hvad jeg skal bruge det næste lange stykke tid på. Det finder jeg ud af. Og indtil da, så kommer jeg nok lidt oftere forbi hos venner og familie lige omkring spisestid. Særligt sidst på måneden. Eller først på måneden. Fordi det fra 5. februar hele tiden vil være sidst på måneden… Gisp!
Men jeg glæder mig – trods alt.

Kære alle.Jeg vil blot lige pippe, at jeg har taget den sværeste beslutning i mit arbejdsliv: At holde en lang pause…

Opslået af Morten Resen på 20. januar 2016

Del din kommentar

Forsiden lige nu