Mr. News er endnu ikke dus med prinsgemalen

torsdag d. 5. juni 2014 kl: 10. 33 Af: Ritzau Fokus
 

Jes Dorph-Petersen er ikke dus med Prins Henrik.

Jes Dorph-Petersen er ikke dus med Prins Henrik. Foto: SJØRUP THOMAS/Polfoto

Jes Dorph-Petersen tiltalte Prins Henrik “du” ved et gallaarrangement på Christiansborg, og det var prinsgemalen ikke helt tilfreds med.

I over 20 år har han været en af Danmarks mest kendte og anerkendte studieværter. Men det betyder ikke, at Jes Dorph-Petersen er bedste venner med kongefamilien.

På sin Instagram-profil skriver den kendte journalist således om dengang, han dummede sig under et møde med Prins Henrik.

TV2 dækkede festen på Christiansborg, da dronning Margrethe i 2012 fejrede sit 40 års regeringsjubilæum, og efterfølgende stødte Mr. News ind i prinsgemalen.

God ven afslører royal hemmelighed: Var på bøssebar med Henrik

– Prins Henrik vinkede mig an, og så sagde han – frit efter min hukommelse: “Det var et flot show!”. Jeg følte mig kæk og ovenpå og genreplicerede: “Synes du det?”. Prinsen svarede “Vi to er vist ikke dus – ikke endnu i hvert fald”, skriver Dorph-Petersen.

Noget tyder dog på, at prinsgemalen ikke tog studieværtens fejltrin særlig tungt. I hvert fald gav de to efterfølgende hinanden hånden, og der opstod ifølge Jes Dorph “en særegen kramme/hilse/danse-situation”.

– Jeg følte mig lidt på niveau med prinsen – bortset fra, at jeg var og stadig er – cirka 74 medaljer bagud, skriver studieværten.

Se Jes Dorph og prinsgemalen i krammesituationen her:

HENRIK OG HÆNDERNE. Næste uges mega-fødselar Prins Henrik er en munter mand. Billedet her er taget i midnatstimen på Christiansborg efter den store fest, TV2 lavede for Dronning Margrethe i forbindelse med hendes jubilæum som regent i januar 2012. Jeg og de øvrige medvirkende havde netop været i improviseret audiens hos dronningen, der takkede os for forestillingen. Kort efter stødte jeg ind i prinsgemalen på en meget fin trappe med guld-gelænder og rød tæppe-belægning. Prins Henrik vinkede mig an (der fremvises håndryg i hovedhøjde) – og så sagde han – frit efter min hukommelse : "Det var et flot show!". Jeg følte mig kæk og ovenpå og genreplicerede: "Synes du det?". Prinsen svarede "Vi to er vist ikke du's – ikke endnu i hvert fald". Derefter opstod denne særegne kramme/hilse/danse-situation. Jeg følte mig lidt på niveau med prinsen – bortset fra, at jeg var og stadig er cirka 74 medaljer bagud

A photo posted by Jes Dorph-Petersen (@jesdorph) on

Bevæbnet prins Henrik blev truet på livet

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu