Musicalstjerne lykønskes efter fødsel

søndag d. 7. august 2016 kl: 19. 00 Af: Ritzau Fokus
BM
Lørdag afslørede den danske sanger og skuespillerinde, at hun er blevet mor til en lille dreng. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix (Arkivfoto)

Musicalskuespillerinden Julie Steincke er blevet mor til en lille dreng.

Det vælter ind med lykønskninger til musicalskuespillerinden Julie Steincke, der nu skal vende sig til en hverdag med bleskift og putning.

Se billederne: Kendisdamer pigehygger til stjernemiddag

Lørdag afslørede den danske sanger og skuespillerinde på Facebook og Instagram, at hun er blevet mor til en lille dreng, og efterfølgende er kommentarerne strømmet ind.

– Så smuk en fyr. Stort tillykke Julie. Ham kan man da kun kysse og kramme. Håber, alt gik godt og kan se lykken er stor, skriver en af skuespillerindens venner på Facebook.

Af kommentarerne fremgår det også, at musicalstjernen allerede har fundet et navn til den lille purk.

– Stort og hjerteligt tillykke med din smukke søn Storm Alexander. Hvilket flot navn, skriver en anden Facebook-ven.

Den lille søn er skuespillerindens første barn.

Julie Steincke har spillet med i flere store musicals som Billy Elliot, Shrek og Chicago, men hun blev for alvor et kendt ansigt herhjemme, da hun deltog som dommer i talentkonkurrencen “Talent 2008”.



/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu