Drew Sycamore er både stærk og blød

Det føltes som endelig at kunne komme op at stå på surfboardet.

Blandt de mange musikalske fisk - og hajerne, der forsøger at få en bid af en - lykkedes det i 2020 Drew Sycamore at bryde gennem vandspejlet og sætte ringe med hits som "Take It Back", "45 Fahrenheit Girl", "Wanna Be Dancing" og "Jungle".

Sang i gang

Med dem kom et hav af priser og beskeden om, at hun skulle åbne Roskilde Festivals Orange Scene, som hun sang i gang med sin første single på sin seneste plade, "Superfaith", som hun fortsatte på turné med det følgende år rundt i det ganske danske land.

- Når man rejser sig op på surfboardet, tager man det hele vejen ind til stranden. Alt, hvad man kan. Men så stod jeg der og tænkte: "Skal jeg tage en tur mere? Nu kan jeg jo egentlig godt stå på det", fortæller Drew Sycamore.

- For hvad gør man, når alt det, der ligger i drømmene, når man starter, er i ens hænder?

Søgte det blikstille

I stedet for at stikke afsted igen gjorde Drew Sycamore det modsatte.

Hun søgte det blikstille og trak sidste år stikket for en stund. Først nu er hun tilbage.

- Jeg har stadig drømme. Men jeg tror på, at jeg kan opnå alt, hvad jeg vil. Det vigtigste for mig er, at jeg har det helt vildt godt imens, siger den 34-årige sanger.

- Der kommer altid bølger. Igen og igen og igen. Jeg skal have et dejligt, langt liv med musik. Så jeg tager den bølge, der føles rigtig. Når den kommer, så kommer den.

Med sin spritnye single, "Another Lovesong", der udkom 30. august, lægger Drew Sycamore atter fra land.

Tid til at være i tvivl

En sang, som har været længe undervejs.

- Hvor jeg har arbejdet meget målrettet før, tog jeg mig denne gang tid til at være i tvivl, siger Drew Sycamore og fortsætter:

- Jeg vil gerne arbejde meget. Men jeg nægter at have travlt. Jeg har skyndt mig sindssygt meget generelt, og det har måske været uhensigtsmæssigt nogle gange. Jeg skal ikke stå der og have det dårligt eller få stress.

I stedet for at kvase kreativiteten frem har hun ladet den komme til hende. Hvis hun sidder i studiet, og den ikke er der, er det okay at gå hjem igen.

- Jeg er så privilegeret at kunne tage mig tid, siger Drew Sycamore.

- En dag er perfekt, hvis jeg har lavet frokost, fået en lur og læst lidt i en bog, og jeg ikke skal noget, og jeg ikke har noget, jeg burde, men bare kan give mig selv den omsorg at lave ingenting.

Blød og stærk

Den dansk-walisiske sanger beskriver sig selv som strong-soft. Som både blød og stærk.

- Jeg føler mig meget mere klar over, hvem jeg er, og hvad jeg er her for end nogensinde før. Jeg er ikke i tvivl om alt det, jeg vil og skal. Men jeg er hele tiden åben for at gå med den vej, der føles god, siger hun.

Selv om Drew Sycamore har holdt en længere pause, er det mest udadtil.

Hun har spenderet meget tid i Sverige i studiet hos producerduoen Vargas & Lagola - som for resten har arbejdet med Avicii, Lady Gaga og Madonna, indskyder Drew Sycamore, tydeligt stolt, og fortæller, at de er meget eksklusive.

Hun fik lov til at møde dem backstage efter deres danske koncert i 2022, og her opstod der sød musik. Den musikalske kemi blev begyndelsen på samarbejdet, som kulminerer med "Another Lovesong".

Tror på skæbnen

- Det føltes utroligt nemt. Men jeg har altid følt, det var meget skæbneagtigt, siger Drew Sycamore og understreger, hvis der skulle være nogen tvivl:

- Jeg tror på skæbnen. Og så er jeg ret overbevist om, at der er nogle nedslagspunkter, man skal igennem i sit liv, fordi man har bestemt sig for det på forhånd. Nogle gange møder man mennesker, eller der sker noget, hvor man tænker: "Det var da lige godt utroligt!".

- Og så bruger jeg meget manifestationer, som jeg tror, påvirker min verden. Nogle tror, jeg er sindssyg. Men jeg tror på det. Det er også, fordi det virker for mig.

Drew Sycamore tænker tit tilbage på 29. juni 2022, da hun åbnede Orange Scene.

Forinden havde hun forestillet sig, hvordan koncerten ville udspille sig. Udsigten mod de titusindvis af festivalgængere og den blå himmel over dem.

Havde overskud

Drew Sycamore mærkede også, hvordan hun ville have det i kroppen.

- Alt var præcist, som jeg havde forestillet mig. Jeg var cool og confident, og jeg havde overskud. Det gik bare lige som, jeg havde bestilt. Det er sjovt at tænke tilbage på, siger hun.

Dengang var håret afbleget, kortere og slikket tilbage.

Nu er lokkerne mørkebrune og lange.

- Jeg er så spændt på at spille koncerter igen. Det er første gang, der er gået så lang tid. Jeg kan også mærke, at jeg er spændt på lidt samme måde, som jeg var i starten, fortæller hun.

- Bare fordi man måske har hittet lidt, er man kun ligeså hypet som ens sidste hit. Jeg går nogle gange og føler, at der er ingen, der aner, hvem jeg er... Jeg ved ikke, om det er rigtigt.

Besøgte Grøn som gæst

Tidligere på sommeren var Drew Sycamore på Grøn sammen med sin mand, musikeren Mattias Kolstrup. Et sted, hvor hun forrige år var på plakaten, men denne sommer besøgte som gæst.

Her gik hun bare rundt som alle de andre publikummer, og her ramte den førnævnte følelse hende.

- Jeg er jo popartist - jeg vil jo gerne have, at folk skal høre min musik og komme over og siger hej!

Kort efter kom den første fan over.

- Anerkendelsen betyder jo noget. Også selv om genkendelsen virkelig har været en stor omvæltning for mig på godt og ondt, fortæller Drew Sycamore.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan gå igennem den tur uden at få en eller anden form for stressreaktion. Det har jeg også fået. For det er et kæmpe skift i livet. Det er det virkelig.

Det var sindssygt

Heldigvis har overvældelsen ikke været på bekostning af oplevelsen.

- Jeg har kunnet nyde det, og jeg vil også sige, især her hvor jeg har holdt en pause: Wow, hvor var det sindssygt!, siger Drew Sycamore.

- At få det på afstand har givet mig en ekstrem taknemmelighed - og ydmyghed ikke mindst - og virkelig en stor respekt for, hvorfor det er, jeg gør det.