I chok over dødsfald

Forsangeren C.J. Snare fra hardrockbandet ’Firehouse’ døde af hjertestop oven på kampen mod kræft

Udgivet

C.J. Snare, hovedvokalisten og et stiftende medlem af Firehouse er død.

Han blev 64 år.

Det skriver TMZ.

Snares datter, Heather, fortæller, at hendes far døde fredag eftermiddag efter en længere kamp mod kræften.

Dødsårsag hjertestop

Hun meddeler videre, at den officielle dødsårsag er hjertestop.

Bandet delte nyheden om Snares død søndag i en erklæring på den officielle Firehouse Facebook-side.

- Vi er alle i fuldstændigt chok over C.J.’s alt for tidlige bortgang. Det er med stor sorg, vi lader verden vide, at vi har mistet vores bror, skrev gruppen lørdag og fremhævede Snares vokaltalent, og at han havde været på farten med ’FireHouse’ non-stop i de sidste 34 år.

Snare var med til at danne ’FireHouse’ i 1987, efter at hans tidligere gruppe – ’Maxx Warrior’ - brød op.

C.J. Snare kæmpede forgæves mod kræft. Han blev 64 år.

Håbede at vende tilbage

Forsangeren meddelte sine fans på de sociale medier, at han snart håbede at vende tilbage efter en maveoperation.

Men det kom ikke til at holde stik.

Powered by Labrador CMS