- Jeg kan holde til det
Birthe Kjær har gennemført 30 koncerter i sommerens løb, og det stopper ikke der
Med en lang og glorværdig karriere bag sig kunne man måske fristes til at tro, at Birthe Kjær i en fremskreden alder barsler med at geare ned og tænke på pension.
Men det er nærmest tværtimod.
30 koncerter med stort orkester
I sommerens løb har hun stået i spidsen for hele 30 koncerter sammen med ’Feel Good Band’ især på festivaler rundt i landet.
Og det slutter ikke her.
- Nu kommer så indendørs-koncerterne, men dem har vi dog ikke så mange af, lød det fra den 75-årige dansktopstjerne til kendte.dk ved premieren på ’Moulin Rouge’, Frederiksberg.
Huller i turnéplanen
Birthe Kjær kan dog se frem til enkelte huller i
turnéplanen.
- Det er godt nok til mig, og jeg orker alligevel ikke længere
at rejse 12 timer med fly til Langtbortistan.
- Så det bliver som regel til små spontane ture til London,
Paris eller Rom, afslører hun om afstikkerne i den sparsomme frihed.
Skruer op igen
Når efterårets og vinterens koncerter så er overstået,
bliver der lige skruet op for volumenknappen igen.
Der står nemlig en række nytårskoncerter med orkester på
programmet frem til 1. maj, hvor det hele så starter forfra igen med fuld musik
til festivalsæsonen.
- Men jeg kan godt holde til det, og har det fint,
forsikrede Birthe Kjær.
- Prøver dog at planlægge kørslerne, så jeg ikke skal tilbringe resten af mit liv i en bil, sagde hun med et smil.