Vinder fornem pris for tredje gang

Slår Tobias Rahim

Offentliggjort Sidst opdateret

The Voice Radio Awards 2023

Tessa vandt The Voice Prisen og Årets Lytterhit for 'Hvor som helst'.

Icekiid og Artigeardit modtog Årets Collab for nummeret 'Jumeirah'.

Baloosh blev kåret som Årets Nye Artist med sangen 'Danser med dæmoner'.

Priserne anerkender kunstnere, der har domineret på The Voice det seneste år.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Der var fest og farver i luften fredag aften til uddelingen af The Voice Radio Awards på Bremen Teater i hjertet af København.

Her blev rapdronningen Tessa for tredje gang festens absolutte midtpunkt og kunne tage hovedprisen, The Voice Prisen, med hjem på sin trofæhylde.

Prisen hylder de største danske stjerner, som har været dominerende på radiokanalen The Voice det forgangne år. 

Det er suverænt lytterne, der vælger vinderne.

Oppe mod sidste års vinder

Tessa var oppe imod en lang liste af kunstnere som blandt andre tæller Andreas Odbjerg, Blæst, Gilli og Tobias Rahim. 

Sidstnævnte løb med statuetten sidste år.

Tessa har nu vundet The Voice Prisen tre gange.

Ud over hovedprisen vandt Tessa også Årets Lytterhit for sangen "Hvor som helst", som er en ny version af Sukkerchoks hit af samme navn fra 2009. 

Prisen gives til en sang, der har fulgt radiolytterne rundt i hverdagen.

Hyldede samarbejde

Hun snuppede prisen foran navne som Ida Laurberg, Saint Clara, D1MA, Uro og Mekdes.

Som noget nyt blev prisen for Årets Collab også uddelt. 

Den skulle hylde to kunstnere, der i årets løb havde slået pjalterne sammen for at lave et hit.

De to hiphopnavne Icekiid og Artigeardit løb med prisen for nummeret "Jumeirah" foran blandt andre Blæst og Lamins "All-in" og Ida Laurberg og Andreas Odbjerg med "Jeg ka' rigtig godt li' dig".

Titlen som Årets Nye Artist gik til Baloosh, som har lavet sangen "Danser med dæmoner".

Powered by Labrador CMS