Mystisk sangerinde tatoverer sig mod ensomhed

mandag d. 23. juni 2014 kl: 9. 33 Af: Ritzau Fokus
 
Når Lana Del Rey føler sig ensom, hjælper det at få sprøjtet blæk under huden.

Når Lana Del Rey føler sig ensom, hjælper det at få sprøjtet blæk under huden. Foto: Colourbox/free

Livet som succesrig sangerinde kan være ensomt, men Lana Del Rey har fundet en løsning. “Jeg skylder min tatovør alt,” fortæller hun.

Når følelsen af ensomhed kommer snigende, sætter den amerikanske sangstjerne Lana Del Rey kurs mod den nærmeste tatovør. Blækket under huden får hende nemlig til at føle sig mindre ensom.

Born to Die-sangerinde er bange for at dø

Den 27-årige stjerne indrømmede for nylig, at hun har fået tatoveret navnene på sine idoler Nina Simone og Billie Holiday hen over brystet. Det giver hende en følelse af samhørighed, når hun føler sig allermest ensom.

– Jeg har været på turné de seneste tre år, og det bliver ensomt. Det er årsagen til, at jeg faktisk kun har skrift tatoveret på min krop. Jeg kan godt lide idéen om at bære nogle med mig, når jeg er på farten, fortæller hun til Female First.

– Jeg foretrækker at få lavet en form for “held og lykke-skrift” hvert år, fordi jeg er meget alene, fortsætter hun.

Den populære sangerinde er så begejstret for sine tatoveringer, at hun har bedt sin tatovør Mark Mahoney medvirke i musikvideoerne til sine sange “West Coast” og “Shades of Cool”, og hun er da heller ikke sen til at indrømme, at han er den ideelle mand i hendes øjne.

SE HER: Det hedder de kendte rigtigt

– Han er den største inspiration i mit liv. Han er min tatovør, og han tatoverede Biggie og Tupac tilbage i 90’erne. Da jeg flyttede til Los Angeles uden at kende nogen, hjalp det at vide, at han var henne på Sunset Boulevard. Det fik mig til at føle mig mindre ensom, forklarer sangfuglen.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu