Ti år efter dødsulykke: Ny film om Natasja er på vej

fredag d. 4. august 2017 kl: 18. 02 Af: Ritzau Fokus
Natasja Saad film
En film om rapperen Natasja liv er nu i støbeskeen - ti år efter hendes tragiske død. Foto: Carsten Seidel/Scanpix (Arkivfoto)

En film om rapperen Natasja liv er nu i støbeskeen - ti år efter hendes tragiske død.

Den 24. juni i år markerede tiåret for den danske reggaesangerinde Natasja Saads pludselige farvel til verden, da hun omkom i en tragisk trafikulykke på Jamaica.

Men selv så lang tid efter sin død lever rapperens numre som “Gi’ mig Danmark tilbage” stadig i bedste velgående.

Kan du huske Natasja? I dag kunne "Lille T" være fyldt 43 år

Ny spillefilm

Og nu er der planer om, at hendes livshistorie skal danne baggrunden for en ny spillefilm.

Det skriver Soundvenue.

Det er den danske instruktør Peter Anthony, som står bag filmprojektet sammen med produceren Lea Løbger fra Nimbus Film.

Instruktøren har researchet på Natasja Saads liv gennem et par år og er i øjeblikket i dialog med reggae-sangerindens mor, som har rettighederne til datterens musik.

Hovedrolle-indehaver kendes endnu ikke

Hvem der får rollen som Natasja Saad i den nye spillefilm ligger endnu ikke fast. Det skyldes, at det ikke er besluttet, hvilken periode af sangerindens liv, filmen skal omhandle.

– Vi ved endnu ikke, om der bliver brug for én eller flere skuespillere. Det kommer lidt an på, om vi skal følge hende helt tilbage fra da hun var 14-15 år eller kun de sidste par år af hende liv, fortæller producer Lea Løbger til Soundvenue.

Disse kendtes gravsteder prydes af joints

Det er ikke første gang, Natasjas liv bliver behandlet på film. I 2008 lavede veninden Karen Mukupa og instruktøren Andreas Johnsen dokumentarfilmen “Natasja”.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu