Natholdet på turné

onsdag d. 14. oktober 2015 kl: 13. 30 Af: Elo Christoffersen
 
Der er endnu billetter til optagelserne i Ringsted. Foto: TV2.

Der er endnu billetter til optagelserne i Ringsted. Foto: TV2.

Nu kan du opleve Natholdet live og være en del af aftenens tv-optagelse, når de lægger vejen forbi Ringsted Kongrescenter.

TV 2s populære late night-program ’Natholdet’ tager på landevejen og underholder med de sjoveste klip, skøre quizzer og supergod stemning. Fra mandag den 19. oktober og frem til torsdag den 22. oktober kommer ’Natholdet’ og værten Anders Breinholt til Hjørring, Viborg, Esbjerg og Ringsted.

Kendt TV-ansigt sætter Østerbro-lejlighed til salg for svimlende beløb

– Jeg glæder mig absurd meget til, at vi kommer ud til nogle af de områder og personer, som vi har vist klip med igennem årene. Det er højdepunktet i sæsonen for mig selv og redaktionen, når vi får muligheden for at komme lidt væk fra hovedstaden og møde seerne og dem, der tipper os dagligt, siger Anders Breinholt i en pressemeddelelse.

Udsolgt på kort tid

På kort tid blev der udsolgt til ’Natholdet’s programmer fra Hjørring, Viborg og Esbjerg, mens det i skrivende stund stadig er muligt at købe billet til torsdagens optagelse i Ringsted Kongrescenter.

Zulu Awards: De vandt priserne

To af de fire medværter i ’Natholdet på Danmarksturné’ er på plads. Tv-vært Thomas Skov er medvært mandag aften i Hjørring, mens skuespiller Søren Malling, der er født i Kjellerup syd for Viborg, er medvært tirsdag aften i Viborg.

 

Del din kommentar

Forsiden lige nu