Nelly arresteret for narko

søndag d. 12. april 2015 kl: 17. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Rapperen Nelly kan risikere at skulle ruske tremmer, efter politiet fandt stoffer i en bil, hvor han var passager.

Rapperen Nelly kan risikere at skulle ruske tremmer, efter politiet fandt stoffer i en bil, hvor han var passager. Foto: Seivan M. Salim/AP

Rapperen Nelly er blevet arresteret i den amerikanske stat Tennessee, efter politiet fandt stoffer og våben i en bil, han var passager i.

Med sin pumpede overkrop og sine adskillige tatoveringer ligner han en, der passer perfekt til livet som indsat i et fængsel.

Hitmager giver koncert i Danmark

Og det kan også meget vel blive til virkelighed for rapperen Nelly, efter politiet har anholdt ham for besiddelse af narkotika.

Det skriver internetmediet WENN.com.

Lørdag morgen stoppede en lokal politibetjent i den amerikanske stat Tennessee således en bil, hvor “Hot In Herre”-rapperen var passager. Og her fandt betjenten flere former for stoffer.

Både stofferne metamfetamin og cannabis var til stede i bilen, ligesom politiet også beslaglagde flere håndvåben.

Og faktisk er det ikke første gang, at rapperen kommer i karambolage med lovens lange arm på grund af sine narkotiske tilbøjeligheder.

I 2012 fandt politiet i Texas nemlig ligeledes cannabis, heroin og ladte håndvåben i hiphopperens tourbus, men dengang blev han løsladt, fordi nogle af hans kolleger hurtigt tog skylden for de ulovlige stoffer og våben.

Rapperen Nelly havde våben heroin og flere kilo marijuana i sin tourbus

40-årige Nelly slog for alvor igennem som rapper, da han i 2002 udgav det anmelderroste album “Nellyville”.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu