New York: Ingen Emmy til Sidse Babett

tirsdag d. 20. november 2012 kl: 6. 40 Af: Uffe Dahl
 

Det lykkedes ikke for skuespillerinden Sidse Babett Knudsen at få én af de eftertragtede Emmy-statuetter med hjem fra New York.

Sidse Babett Knudsen som statsminister Birgitte Nyborg i DRs “Borgen”. Foto: Mike Kollöffel.

Tidligt tirsdag morgen dansk tid blev der uddelt priser for årets bedste internationale tv-præstationer.

 

Sidse Babett var nomineret i kategorien ’Bedste kvindelige tv-skuespillerinde’ for rollen som statsminister Birgitte Nyborg i DRs dramaserie ’Borgen’.

Dansk Hollywood-stjerne vender hjem: Scorer rolle i mafiafilm

Sidse Babett måtte se sig besejret af argentinske Cristina Banegas fra serien ‘Televisión por la Inclusión’ i kampen om det, der bliver kaldt tv-branchens Oscar. Emmyen blev i år uddelt for 40. gang.

De øvrige nominerede i kategorien var Rhina Sa fra Hongkong fra serien ’Zhonh Huo Di’ og britiske Joanna Vanderham fra serien ’The Runaway’.

Tilbage i starten af 2013
I denne måned er det præcis 10 år siden, at DR for første gang fik en Emmy. Den gik til dramaserien ’Rejseholdet’, og siden har serierne ’Nikolaj og Julie’ (2003), ’Unge Andersen’ (2005) og ’Ørnen’ (ligeledes 2005) også fået, hvad der bliver kaldt tv-branchens Oscar, ligesom flere andre DR-serier og medvirkende har været nominerede til prisen.

Dansk bestsellerbrag filmatiseres med stjernespækket kvartet

 

’Borgen’ er tilbage på DR1 med 10 nye afsnit i begyndelsen af 2013.

Del din kommentar

Forsiden lige nu