Nu bliver Hollywood-producent stævnet af delstaten New York

lørdag d. 17. februar 2018 kl: 11. 00 Af: Ritzau Fokus

#MeToo-sagen fortsætter med at udvikle sig. Nu fortæller forlydender, at The Weinstein Company skulle have beskyttet ansatte mod Harvey Weinstein, der anklages for overgreb.

Hollywood-producent stævnet af delstaten New York.

Herfra stævner chefanklageren nemlig The Weinstein Company med påstand om, at ledelsen ikke beskyttede sine ansatte mod filmproducenten og tidligere direktør Harvey Weinstein.

I stævningen hævder chefanklager Eric Schneiderman, at Weinstein seksuelt har chikaneret medarbejdere og misbrugt kvinder i årevis.

Der er også lagt sag an mod Weinsteins bror, Robert Weinstein, som er ham, han stiftede filmselskabet sammen med.

Har nægtet sig skyldig i anklager

Det sker, fordi Robert Weinstein angiveligt undlod at handle, selv om han gentagne gange blev præsenteret for troværdige tegn på Harvey Weinsteins chikane og misbrug.

Harvey Weinstein blev fyret sidste år, efter at en lang række kvinder har anklaget ham for voldtægt og seksuelle overgreb.

Tre kvinder fortæller alle samme forfærdelige historie om magtfuld kendis

Han har nægtet sig skyldig i sex uden samtykke.

Harvey Weinstein har i årevis været en af de mest indflydelsesrige personer i Hollywood.

Mange prominente kvinder står bag

Antallet af personer, som har anklaget Weinstein, og som tæller kendte skuespillere som Angelina Jolie, Uma Thurman og danske Connie Nielsen, er vokset løbende.

Listen tæller nu flere end 70 kvinder.

Chefanklager Eric Schneiderman siger, at The Weinstein Company skal sørge for, at Weinsteins ofre får erstatning.

The Weinstein Company har været i dialog med investorer om salg, men chefanklagerens sag har sat disse forhandlinger i bero.

Skandalen eksploderede i efteråret

Seksuel chikane er blevet et meget diskuteret tema, efter at skandalen om Harvey Weinstein udløste den såkaldte Metoo-bevægelse i efteråret sidste år.

Bevægelsen har sat fokus på sexchikane verden over.

Nu reagerer filmboss på modbydelige anklager

Til at begynde med hovedsageligt inden for filmindustrien og blandt skuespillere, men nu mere eller mindre i alle brancher.

Også ved de forskellige award-fester er #MeToo-tendensen blevet markeret.

Del din kommentar

Forsiden lige nu