Spændt radiovært: -Nu må vores datter gerne snart komme

torsdag d. 29. juni 2017 kl: 7. 03 Af: Ritzau Fokus
Nicholas Kawamura
Radioværten Nicholas Kawamura har svært ved at vente på at møde sin datter, som snart kommer til verden. Foto: Nikolai Linares/Scanpix (Arkivfoto)

Radioværten Nicholas Kawamura har svært ved at vente på at møde sin datter, som snart kommer til verden.

Tirsdag kunne radioværten Nicholas Kawamura fejre sin 37-års fødselsdag, men P3-profilen fik ikke den gave, som han havde ønsket sig allermest.

Tirsdag var nemlig også dagen, hvor “Lågsus”-værtens forlovede, modebloggeren Trine Kjær, havde termin med parrets første barn.

Glæder sig til at hilse på datteren

Og Nicholas Kawamura glæder sig meget til at hilse på sin datter, skriver han i et opslag på det sociale medie Instagram.

– I dag var også dagen, hvor min datter var sat til at komme ud og sige hej. Men som det ofte er for førstegangsfødende, så bliver hun lige derinde lidt endnu, skriver radioværten.

– Nu må vores datter gerne snart komme, afslutter han sit opslag.

Ugentlig status på graviditet

Nysgerrige har længe kunnet følge Trine Kjærs gravide mave vokse på hendes blog, trineswardrobe.dk.

Her gør bloggeren ugentligt status på sin graviditet.

– Tænk, at det bliver den sidste fødselsdag, jeg nogensinde holder som bare mig. Jeg kan næsten ikke holde spændingen ud længere, skrev Trine Kjær 16. juni, hvor hun fyldte år.

Danske kendisforældre deler datterens sjældne navn

Nicholas Kawamura og Trine Kjær afslørede i januar, at de venter deres første barn sammen.

– Vi skal være forældre. Jeg glæder mig så hysterisk meget til at varetage farrollen, at jeg må råbe, lød det dengang lykkeligt fra den vordende far.

Se Kawamuras opslag her:

I dag har jeg haft fødselsdag. I dag var også dagen hvor min datter var sat til at komme ud og sige hej. Men som det ofte er for førstgangsfødende, så bliver hun lige derinde lidt endnu. I dag startede med en dejlig morgenmad som @trineswardrobe havde fikset mig, alt imens jeg sov en rævesøvn der var en Oscar værdig. I dag var jeg også på job og lave Lågsus. Min familie kiggede også hurtigt forbi i haven i dag. Og lige før var jeg på @sanssoucidk og spise en schnitzel. Jeg har fået sygt mange skønne hilsner fra søde mennesker i dag – og det er jeg mega taknemmelig for. Og nu må vores datter gerne snart komme❤

A post shared by Nicholas Kawamura (@nichokawamura) on


Babylykke: Populær P3-vært har fået en datter

Læs Trine Kjærs blog her.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu