Nikolai står ret: Se de første billeder fra prinsens militærtjeneste

fredag d. 3. august 2018 kl: 7. 45 Af: Nicklas Skyum Clausen

Prinsen er startet på Hærens Sergentskole i Varde

Prins Nikolai har 1. august taget hul på et nyt stort kapitel i sit liv, da han havde første dag på Hærens Sergentskole i Varde.

Her skal han de næste seks måneder gennemgå uddannelsen til sergent, hvor den royale soldat skal bo på værelse med 11 andre militære aspiranter.

Derfor talte prins Nikolai ikke i telefon med Alexandra på sin fødselsdag

Når Nikolai efter seks måneder kan kalde sig selv sergent, så fortsætter uddannelsen i det Vestjyske. Han skal efterfølgende igennem uddannelsen til løjtnant af reserven, der foregår i Hærens Kamp- og Ildstøttecenter.

Får far på besøg

Med sit valg af uddannelse går Nikolai i sin far Joachims fodspor. Joachim har selv en lang karriere i militæret bag sig, og er efterhånden nået op på titlen oberst af reserven.

Triste Alexandra: -Nikolai tager ikke telefonen

I 1988 var Joachim dog ikke nået så langt. For der færdiggjorde han – ligesom Nikolai – uddannelsen til sergent, dog i Sønderborg, hvor Hærens Sergentskole dengang lå.

Og det markerer Joachim med et snarligt besøg i Varde. Den 15. august bliver far og søn nemlig genforenet, når prins Joachim og prinsesse Marie fejrer Joachims 30-års jubilæum som sergent på skolen i Varde.

Del din kommentar

Forsiden lige nu