Nordea giver millioner til insolvente Asger Aamund

tirsdag d. 11. juni 2013 kl: 16. 46 Af: Ritzau Fokus
 

På trods af at Asger Aamund er teknisk insolvent, så får han lang snor hos banken, der har givet ham en enorm kassekredit. Foto: Presse / asgeraamund.dk

Dagens fødselar: Asger Aamund

På trods af, at Asger Aamund er teknisk insolvent, så lang snor hos banken, der har givet ham en enorm kassekredit.

Det er godt at have en venlig bankrådgiver, når lokummet brænder.

Det kan erhvervsmanden Asger Aamund skrive under på.

Ekstra Bladet skriver i dag, at Aamund på trods af status som teknisk insolvent har fået en kassekredit på 20 millioner kroner af sin bank, Nordea.

Dagbladet har kigget regnskaberne fra Asger Aamunds private virksomhed A. J. Aamund efter i sømmene.

Og her viser det sig, at erhvervsmanden over de sidste to år, har fået lov til at gøre brug af en kassekredit på 20 millioner kroner, hvilket betyder, at Aamunds samlede gæld til banken nu er på næsten 150 millioner kroner.

– Det er selvfølgelig fint, at en bank støtter en kunde i en svær tid. Men man må spørge sig selv, om alle kunder kunne få den samme behandling, siger Finn Østrup, professor i finansiering ved CBS, til Ekstra Bladet og fortsætter:

Dagens Fødselar: Suzanne Bjerrehuus

– Samtidig kan det nemt gå hen og blive en dårlig undskyldning for at holde liv i en kunde, selv om det reelt koster mange millioner, uden der er udsigt til, at kunden igen kommer oven vande, siger han.

Nordea afviser at kommentere sagen og Asger Aamund siger til dagbladet, at da hans selskab ikke er børsnoteret, behøver han ikke at kommentere på sit regnskab.

Del din kommentar

Forsiden lige nu