Eurovision: Norsk avis hagler Rasmussen ned

fredag d. 11. maj 2018 kl: 15. 56 Af: Elo Christoffersen og Ritzau Fokus

Den norske avis uddeler store hug til danske Rasmussen, der torsdag aften gik videre til lørdagens finale ved Eurovision Song Contest.

Danmark gik sammen med ni andre lande videre fra torsdagens semifinale ved Eurovision Song Contest.

Danske Rasmussens “Higher ground” faldt dog ikke i alle mediers smag.

Stjerne overrasker: Dukker op til show med helt nyt udseende

Således giver den norske avis VG Rasmussen det glatte lag:

– Rasmussen rammer ikke én eneste tone i det første vers. Han maner sig dog op i refrainet, når han får hjælp af “piratkvartetten”. Men her lykkes det faktisk Danmark at gøre sangen endnu mere pinlig, end den oprindelig var, skriver VG.no i artiklen om torsdagens semifinale.

Udover Danmark kvalificerede Serbien, Moldavien, Ungarn, Ukraine, Sverige, Australien, Norge, Slovenien og Holland sig til lørdagens finale.

Se finalen lørdag

Danmark vandt senest i 2013, da Emmelie de Forest charmerede Europa med nummeret “Only Teardrops”.

Før det havde Brødrene Olsen vundet konkurrencen i år 2000 med sangen “Fly On The Wings Of Love”, mens Grethe og Jørgen Ingmanns “Dansevise” i 1963 var det første danske nummer, der vandt det store show.

Sidste år gik Danmark med Anja Nissen og sangen “Where I Am” videre til finalen, men året før det, i 2016, måtte danske Lighthouse X allerede forlade konkurrencen i semifinalen. Det samme skete for Danmarks deltager i 2015, Anti Social Media.

Finalen i Eurovision finder sted lørdag og sendes direkte på DR1 klokken 21.

Stolt Rasmussen: -Det skal jeg lave efter Grand Prix'et

Sådan er det gået Danmark i Eurovision Song Contest

Danmark har deltaget i Eurovision Song Contest siden 1957 – dog med en pause fra 1967 til 1977.

Du kan se alle Danmarks vindersange siden 2006 her…

Del din kommentar

Forsiden lige nu