NRK: Det bliver alligevel muligt at se Skam i Danmark

søndag d. 9. april 2017 kl: 17. 00 Af: Ritzau Fokus
skam
Den norske serie "Skam" kan alligevel ses i Danmark. Foto: Free/Foreningen Norden /nrk P3

Fans kan ånde lettet op. Ifølge NRK's advokat, vil serien kunne ses på Skam-bloggen, men ikke de fulde afsnit.

– Det vil være muligt at følge “Skam”-bloggen fra hele Norden gennem sæson 4.

Således lyder den gode nyhed for “Skam”-fans fra NRK’s advokat Kari Anne Lang-Ree i en mail til Soundvenue, efter at der i efteråret blev geoblokket for serien uden for Norge på grund af en tvist om musikrettigheder.

Det skriver magasinet på sin hjemmeside.

– Det betyder, at danske, norske, svenske og finske unge sammen kan følge med i de klip, der lægges ud på P3’s “Skam”-side mandag og kommentere klippene sammen, skriver hun videre.

TV-chok: Er det her afløseren for Skam?

På bloggen lægges de korte klip og indlæg fra sociale medier fra seriens hovedpersoner på i realtid. Det kan danskerne altså følge med i og på den måde se serien bid for bid.

DR sender fjerde sæson

Men fans, der er vant til at se serien vis NRK’s hjemmeside, hvor hele episoder lægges ud hver fredag, får en slem skuffelse – for det er nemlig ikke muligt at se de hele episoder, skriver advokaten til Soundvenue.

– Ugeepisoderne bliver sendt på TV og net af DR i Danmark. NRK er lige nu ikke bekendt med, hvornår DR har programsat sæson fire, skriver hun.

Skam-stjerne skriver overlevelsesguide

I Norge kan de ugentlige episoder ses på NRK, men der vil altså fortsat være geoblokeret for resten af verden.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu