Nu er de tilbage: Husker du tvillingerne fra X Factor?
3. februar 201616:00

Tvillingerne Mikael og Rene blev landskendte, da de stillede op til X Factor. Foto: The Compound ApS
For otte år siden stillede tvillingerne Mikael og Rene op til X Factor. De nåede ikke videre til live shows’ene – men nu er de tilbage på DR
Det er otte år siden, tvillingerne Mikael og Rene stillede op til X Factor. De begejstrede dengang Thomas Blachmann, da de vadede ind til dommerne iklædt ens t-shirts. Drengene sang James Blunt’s “Wisemen”.
Drengene kaldte sig “Engle for evigt”, og de lagde aldrig skjul på, at de var udviklingshæmmede, lider af ADHD og epilepsi.
Nu vender de tilbage.
Program i to afsnit
Drengene vender tilbage på DR1, når kanalen onsdag aften viser “Tvillinger med stjernedrømme”. Programmet vises i to afsnit.
I program-beskrivelsen skriver DR:
– Tvillingerne Mikael og Rene blev landskendt da de for 8 år siden var med i x-factor. Nu kæmper de for at slå igennem som musikere. Men det er ikke nemt når man er handicappet. De er begge udviklingshæmmede og har ADHD og epilepsi. Vi følger dem mens de øver sig og spiller små-jobs på vej mod det store gennembrud.
Programmet vises klokken 20.30 den 3. februar på DR1.
Del din kommentar