Se her: Køb Sex and the City-stjernes sko

fredag d. 7. juni 2013 kl: 12. 34 Af: Ritzau Fokus
 

Det er ikke første gang, at Sarah Jessica Parker prøver kræfter med design. Foto: Colourbox

Sarah Jessica Parker lancerer sin egen sko-serie, inspireret af sin rolle i “Sex and the City”.

Kunne du tænke dig at være i Sarah Jessica Parkers sko? Det får du snart mulighed for. Sex and the City-stjernen lancerer nemlig sin egen sko-serie. Det skriver eonline.com.

Sarah Jessica Parker klar til nyt liv

Parker er bedst kendt for sin rolle som den sko-besatte Carrie Bradshaw i serien “Sex and the City”. Og netop den rolle har givet hende stor viden om sko, fortæller hun.

– Da jeg spillede rollen, havde jeg jo en masse sko. Og derfor lærte jeg enormt meget om sko, siger hun og tilføjer, at det ligesom lå i kortene, at hun en dag skulle designe sine egne sko.

– På en fjollet måde tror jeg, at folk har forventet det af mig på grund af rollen som Carrie Bradshaw, siger hun.

Sko-serien vil blive lanceret i 2014, men Parker løfter allerede nu lidt af sløret for, hvad folk kan forvente.

– Vi sætter farver sammen, som man ikke typisk gør. Men det er flotte kombinationer, som, du ville ønske, fandtes i dit klædeskab, fortæller stjernen.

Nu kommer der en "Sex and the city 3"

Det er ikke første gang, at skuespillerinden prøver kræfter med design. Hun har tidligere designet tøj for den nu hedengangne tøjforhandler Steve & Barry.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu