Nu kan du spille på hvad den royale baby skal hedde

tirsdag d. 23. juli 2013 kl: 17. 04 Af: Ritzau Fokus
 

Man kan også spille på, hvem som holder babyen, når den præsenteres for verdenspressen. Her er favoritten prins William. Foto: Scanpix, Reuters, Mario Testino

Bettingfirmaerne tipper to gamle kongenavne til at være de mest oplagte bud til briternes nye prins.

George eller James.

Royalt bryllup: Så vild er gæstelisten

Det er de to mest sandsynlige navne til Storbritanniens nyfødte prins, der mandag kom til verden på St Mary’s Hospital i London som nummer tre i den britiske tronfølge.

I hvert fald, hvis man spørger de store bookmakerfirmaer, som allerede tipper lystigt på mulige babynavne og tager mod væddemål fra spillelystne navnegættere.

Bettingfirmaet Paddy Power tror, at George er det mest sandsynlige navnevalg – efterfulgt af James, Alexander og Louis. Hos konkurrenterne hos Ladbrokes udråber man dog James som klar favorit.

James er tilfældigvis også det fornavn, som Kates bror bærer rundt på.

Spillefugle, som gerne tager lidt større chancer med deres væddemål, kan også forsøge sig med Wayne. Det giver pengene 250 gange igen. Og hvis man spiller på navnet Kai, som fodboldstjernen Wayne Rooneys søn hedder, er det til odds 1000.

Der er også en stribe andre og mere eller mindre skøre væddemål, som har med den royale barnefødsel at gøre:

– Vi har væddemål på farven på kjolen, som Pippa (Kates søster, red.) vil have på, når hun besøger hospitalet for første gang, siger talsmanden Rory Scott fra Paddy Power.

Man kan også spille på, hvem af forældreparret, som holder babyen, når poden præsenteres for verdenspressen. Her er favoritten prins William, lyder det.

Folk er rasende på kongelig familie: Fik lille prins virkelig lov til dette?

Ifølge avisen The Guardian har der tidligere været seks britiske konger med navnet George, mens to engelske konger og seks skotske har båret navnet James.

/ritzau/AFP

Del din kommentar

Forsiden lige nu