Ny bassist i Volbeat

tirsdag d. 17. maj 2016 kl: 21. 00 Af: Elo Christoffersen
 

Volbeat byder ny bassist velkommen i bandet og fejrer det med en musikvideo til Devil’s Bleeding Crown.

Den danske bassist, Kaspar Boye Larsen, tilslutter sig det succesfulde danske rockband Volbeat, som for nyligt returnerede fra deres første USA tour i dette år.

– Vi er glade for at kunne annoncere at Kaspar Boye Larsen nu officielt er vores nye bassist i Volbeat. Vi er kun lige kommet tilbage fra en fantastisk turne og Kaspar har vist, som vi forventede, at han er den ægte vare. Fansene elsker ham og vi kan ikke vente til at resten af jer møder os igen, som et fuldt band, på vores kommende shows, fortæller Michael, Rob og Jon.

Kaspar Larsen har tidligere været en fast del af punkbandet The Hitchcocks og metalorkesteret The Kandidate, og endda været på tour med Volbeat som support i 2010. Han får sin europæiske debut på Rock am Ring d. 3. Juni – samme dag som albummet har release i hele verden.

Anmelder om Volbeat-koncert: -Stemme som en jodlende havenisse

Ny musikvideo ude

Du kan allerede fra idag se Kaspar Boye Larsen, som er en del af den helt nye musikvideo til Devil’s Bleeding Crown, som er ude nu. Videoen er filmet i et gammelt hus, som skulle rives ned og som dannede den perfekte ramme for en rock fest med et New Orleans undergrunds-twist og et publikum ”on fire”.

The Devil’s Bleeding Crown var den første sang fra den kommende og længe album “Seal the Deal & Let’s Boogie” og den rockede direkte ind som #1 på the Active Rock Radio’s liste i USA og toppede salgslisterne i op til flere europæriske lande, inklusivt på bandets hjemstavn.

Volbeat-stjerne er blevet far: Udsætter koncert

Det nye album bliver udgivet på verdensplan 3. juni.

Se videoen øverst i artiklen…

Del din kommentar

Forsiden lige nu