Ny deltager i “Forsidefruer” fundet

onsdag d. 29. august 2018 kl: 15. 11 Af: Louise Bennetzen
Forsidefruer.
Serien kommer ikke til at mangle en deltager. Foto: Ida Marie Odgaard / SCANPIX

Og det trækker op til en ny sæson fyldt med drama.

Det har indtil nu været et mysterie, hvem der skulle overtage Sarah Louise Christiansens plads i reality serien “Forsidefruer”.

Den kendte blogger har flere gange sagt, at hun ikke vil være en del af serien, når hendes kontrakt udløber efter fjerde sæson.

På torsdag  udsendes første afsnit af fjerde sæson af “Forsidefruer”, og spørgsmålet er så: Hvem skal tage Sarah Louises plads i næste sæson?

Det lader dog til, at TV3 allerede har fundet en afløser til sæson 5. Det har kilder fortalt Realityportalen.

Valget skulle eftersigende være faldet på 44-årige Karina von d’Ahé, der arbejder med PR og har sin egen blog.

TV3 har ikke ønsket at komme med en kommentar, men efter hvad hun skriver om sig selv, virker hun til sagtens at kunne lave en masse drama:

– Fylder mere end de fleste, både fysisk og verbalt, skriver Karina på sin blog.

Del din kommentar

Forsiden lige nu