Ny musikvideo klar med Michael Learns To Rock

onsdag d. 4. marts 2015 kl: 16. 45 Af: Elo Christoffersen
 

Michael Learns To Rock er klar med en ny musikvideo.

Danske Michael Learns To Rock har i mere end 20 år været et af de mest populære og bedst sælgende internationale musiknavne i Asien. Og det er de stadig.

Michael Learns To Rock er netop kommet hjem fra en længere promotion- og koncertturné i Indonesien og Papua New Guinea, hvor de spillede 9 udsolgte koncerter og blandt andet optrådte i et indonesisk TV talent-show, som blev set af 40 millioner indonesere.

MLTR tager på fire ugers akustisk turné

Album hitter

Opsamlingsalbummet ”25” (indeholdende to nye sange, red.) som blev udsendt i efteråret 2014 indtog straks ved udgivelsen hitlisternes førsteplads i en række lande, heriblandt Indonesien, Taiwan, Singapore, Cambodia og Sri Lanka og opnåede top-10 placeringer i Malaysia, Philippines, Thailand, Singapore og Hong Kong.

Den første single fra albummet ”Silent Times” har ligget nummer 1 på en lang række airplay charts og salgshitlister som Itunes i lande som Singapore, Hong Kong, Taiwan, Korea og Indonesien. Og videoen til sangen har ligeledes ligget nummer 1 i flere uger på Asiens største musikvideokanal Channel V.

Single nummer to fra albummet hedder ”Call on Love” og ligger i øjeblikket top 3 på Channel V og top-10 på en lang række asiatiske hitlister.

Del din kommentar

Forsiden lige nu