Ny sæson: “Danmark har talent” med højt niveau

lørdag d. 7. januar 2017 kl: 10. 22 Af: Elo Christoffersen
Dommere1
"Danmark har talent" er tilbage med en ny sæson. Der er premiere lørdag. Foto: Christian Stæhr/TV 2

"Danmark har talent" er klar i en ny sæson, der har premiere lørdag på TV 2.

Lørdag har “Danmark har talent” premiere på en ny sæson.

I ‘Danmark har talent’ får danskere, der besidder et helt særligt talent, mulighed for at vise resten af landet, hvad de kan.

Underholdningsprogrammet hylder mangfoldigheden, giver plads til alle – store som små, unge som gamle.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Mangfoldighed og niveau højere i år

Og i år er mangfoldigheden og niveauet større end nogensinde.

Danmark har talent-vært bruger fritiden i en tidsmaskine

– Jeg synes, vores deltagere står markant stærkere i år. Det er, som om flere har fået blod på tanden. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og det er der kommet en masse nye genrer ud af – nogle mere vellykkede end andre, fortæller Nabiha, der er med som dommer for andet år i træk.

En af panelets øvrige dommere er Peter Frödin, og han fortæller:

– Niveauet er højt og meget mere varieret. I denne sæson kan man glæde sig til et énmandsorkester, vilde fysikforsøg og sangskrivning.

Igen i år er det værterne Felix Smith og Christopher Læssø, der tager hånd om de mange modige deltagere.

Imens sidder det erfarne dommerpanel bestående af Cecilie Lassen, Nabiha, Peter Frödin og Jarl Friis-Mikkelsen klar med knivskarpe bedømmelser.

Ekstra guldknap og ny app

Hvor det i de indledende auditionsprogrammer udelukkende er dommerpanelet, der bestemmer, om deltagerne går videre, er det i liveshows op til seerne via sms-stemmer og den nye ‘Danmark har talent’-app at sende netop deres favorit videre til finalen.

Og appen er ikke den eneste nyskabelse, tredje sæson har at byde på. Som noget nyt får de to værter nu også en guldknap og dermed muligheden for at sende ét act direkte videre til liveshows på lige fod med dommerne.

– Det er genialt, men kun rigtig sjovt, hvis vi vinder over dommerne, fortæller Felix Smith.

Nybagt mor og tv-dommer: -Biografture er blot et minde

– Nu kan vi jo ikke afsløre, hvem vi har sendt videre, men vi havde på forhånd lagt en strategi om, at det skulle være en kvinde, siger Christopher Læssø.

Tredje sæson af ‘Danmark har talent’ har premiere lørdag 7. januar klokken 20 på TV 2.

Del din kommentar

Forsiden lige nu