Nybagt model-mor forsvarer sig mod anklager

mandag d. 25. april 2016 kl: 17. 00 Af: Ritzau Fokus

Den nybagte mor Chrissy Teigen gik til middag uden sin nyfødte datter. Og det fik de sociale medier til at eksplodere.

Modellen Chrissy Teigen og sangeren John Legend er for nylig blevet forældre til en lille pige. Her ses parret sammen på den røde løber til Oscar-showet i februar.

Modellen Chrissy Teigen og sangeren John Legend er for nylig blevet forældre til en lille pige. Her ses parret sammen på den røde løber til Oscar-showet i februar.
Foto: Jordan Strauss/JORDAN STRAUSS/INVISION/AP

Det kan koste knubs at være i rampelyset og altid være genstand for stor opmærksomhed.

Det har modellen og den nybagte mor Chrissy Teigen netop måttet indse, efter at hun på de sociale medier har forsvaret sig overfor vrede fans, der ikke kan forstå, hvordan den nybagte mor i weekenden kunne gå ud at spise middag med sin mand – uden sin nyfødte datter.

– Jeg gik til middag. Folk er rasende. Godmorgen, skriver modellen på Twitter til et billede af en masse vrede kommentarer, der angriber modellen for at efterlade sit barn derhjemme efter blot en uge.

Verdenskendt sanger: -Jeg kæmpede for at blive far

I et andet tweet nævner Teigen et eksempel på en af de mange kommentarer, hun har modtaget.

– “Jeg ville aldrig efterlade min datter. Jeg elsker hende, men det er nok bare mig” – den passive aggression er ægte, skriver modellen, som privat danner par med musikeren John Legend.

Havde overskud til at joke

Chrissy Teigen havde også overskud til at joke med episoden efterfølgende. Da en anden twitter-bruger spurgte ind til, hvordan datteren havde det, svarede den nybagte mor kækt:

– Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke finde hende.

Se den nybagte mors tweets her:


Og her:


Popstjerne tager på familieferie under tour: Lejer ekstravagante huse

Og her:


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu