Nygift Zulu-stjerne græd mere end kronprinsen

søndag d. 13. november 2016 kl: 14. 16 Af: Ritzau Fokus
20161110081556425_org
Nikolaj Stokholm ynder at kalde sin kone for Mussemor. Foto: Scanpix/Ida Marie Odgaard

Komikeren Nikolaj Stokholm var meget berørt, da han sagde ja til sin såkaldte Mussemor.

I vinteren 2013 var Nikolaj Stokholm hyret til at optræde foran en gruppe gymnasieelever, der var på skitur i Frankrig. Men midt i frostgraderne steg temperaturen pludseligt, da komikeren spottede den unge studine Isabella Jøhnke blandt de festglade mennesker.

Midt i de franske alper fandt komikeren sit livs kærlighed, og efter to års forhold vidste komikeren fra TV 2 Zulu-serien “Sjit Happens”, at han ville være sammen med sin Mussemor, som han ynder at kalde sin Isabella, for altid.

Sagde ja ved stjernespækket ceremoni

8. oktober sagde parret ja til hinanden ved en stjernespækket ceremoni i Grundtvigs Kirke i København, og nu afslører den nygifte gom flere detaljer om drømmebrylluppet.

Da Isabella Stokholm, som nu har taget komikerens efternavn, gik op ad kirkegulvet, blev Zulu-stjernen dybt berørt.

Det afslører han i en klumme på Christiane Schaumburg-Müllers online livsstilsmagasin chrichri.dk.

Se billedet: Forelsket komiker hylder hustru

– Det var på alles læber, da Frederik og Mary blev gift, at han var en rørt mand. Jeg vil sige i forhold til mig, var kronprinsen en følelseskold viking. Det stod ud af mig, så mine brilleglas duggede, og min storebror forsynede mig med servietter, skriver Stokholm i klummen.

– Det var det smukkeste og mest højtidelige, at hun kom gående der og havde gjort sig så fin og umage – kun fordi hun vil sige ja til mig. Det kunne selv gode gamle stokkemand ikke stå tilbage for, fortæller Nikolaj Stokholm på chrichri.dk.

Bubber og Geo deltog i brylluppet

Blandt de celebre gæster, der kastede ris på brudeparret, var blandt andre X Factor-værtinden Sofie Linde, tv-ikonet Bubber og komikerkollegaen Geo.

Efter brylluppet lagde Stokholm et billede ud af ham og fru Stokholm på Instagram.

– Så fik jeg min Mussemor, skrev han til billedet.

Efter brylluppet fejrede parret hvedebrødsdagene i den italienske by Venedig.

Læs hele Nikolaj Stokholms beretning om brylluppet her.

Ærlig komiker åbner op om stress før bryllup

Se et billede af brudeparret her:
instagram.com/p/BLWDu8rjSFA/?taken-by=nikolajstokholm&hl=da

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu