Danish Music Awards er lige rundt om hjørnet

Lamin er nomineret til tre priser ved årets udgave af Danish Music Awards - Årets Danske Solist, Årets Danske Sangskriver og Årets Danske Album - og er dermed musikeren med flest nomineringer

Offentliggjort Sidst opdateret

Lamin dominerer nomineringerne ved Danish Music Awards 2024

  • Lamin, der blev kåret til Årets Nye Danske Navn i 2022, er nu nomineret til tre priser ved Danish Music Awards 2024. Han er nomineret i kategorierne Årets Danske Solist, Årets Danske Sangskriver og Årets Danske Album.
  • Andre bemærkelsesværdige nominerede inkluderer Medina og The Minds of 99, samt nye talenter som Annika, Mumle og URO, der hver er nomineret i to kategorier. IFPI, musikselskabernes brancheorganisation, har offentliggjort nomineringerne.
  • Arrangementet afholdes den 28. november i København og er en eksklusiv begivenhed for inviterede gæster. Offentligheden kan dog følge med via sociale medier, mens vinderne afgøres på valgdage af et akademi med stor indsigt i dansk musik.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

For to år siden blev Lamin kåret til Årets Nye Danske Navn ved Danish Music Awards 2022, og siden har rapstjernen cementeret sig på den danske musikscene.

Lamin er nomineret til tre priser ved årets udgave af Danish Music Awards - Årets Danske Solist, Årets Danske Sangskriver og Årets Danske Album - og er dermed musikeren med flest nomineringer.

Herefter følger etablerede navne som Medina og The Minds of 99 samt fremadstormende artister som Annika, Mumle og URO, som alle er nomineret i to kategorier hver.

Det afslører musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, i en pressemeddelelse.

Lamin fik den ærefulde opgave at åbne Orange Scene på årets Roskilde Festival.

Arbejdede med Beyoncé

I kategorien Årets Danske Sangskriver, som Lamin er blandt de nominerede i, finder man også danske Giift, som kan snuppe statuetten for sit arbejde på blandt andet verdensstjernen Beyoncés countryinspirerede album, "Cowboy Carter".

Ifølge IFPI bobler det med nyt talent i dansk musik, som afspejler sig i en lang række af kategorierne. Men kategorien Årets Danske Livenavn er præget af nogle landets mest etablerede artister: Lukas Graham, Medina, Nik & Jay og The Minds of 99, og så fuldendes kategorien af sangeren Pil.

I alt skal der uddeles 12 statuetter, hvoraf 10 af dem fokuserer på dansk musik.

I kategorien Årets Danske Sangskriver, som Lamin er blandt de nominerede i, finder man også danske Giift, som kan snuppe statuetten for sit arbejde på blandt andet verdensstjernen Beyoncés countryinspirerede album, "Cowboy Carter".

FAKTA: En række af DMA-nomineringerne

Årets Danske Solist:

* Gobs.

* Kesi.

* Lamin.

* Medina.

* Pil.

 

Årets Danske Livenavn:

* Lukas Graham.

* Medina.

* Nik & Jay.

* Pil.

* The Minds of 99.

 

Årets Danske Gruppe:

* Hugorm.

* Kind mod kind.

* Roya.

* Suspekt.

* The Minds of 99.

 

Årets Danske Hit:

* Annika: "Så længe jeg er sexy".

* Gilli & Kesi: "555".

* Mumle: "Det modsatte".

* Thor Farlov featuring Noah Carter: "Alt det".

* Tobias Rahim featuring Icekiid: "Dark room".

Kilde: musikselskabernes brancheorganisation, IFPI.

Æreprisen 

Derudover uddeler IFPI Danish Music Awards' Ærespris til en eller flere danske artister, som har sat et umiskendeligt aftryk på dansk musik, som det lyder.

Bag nomineringerne står et akademi bestående af otte personer med stor kunstnerisk og kommerciel indsigt i dansk musik, oplyser IFPI.

De nominerede i kategorierne Årets Danske Livenavn og Årets Nye Danske Livenavn er fundet af en særjury under Danske Agenters Sammenslutning.

Nominerede og siden vinderne afgøres på såkaldte valgdage, som først slutter, når der er opnået enighed. Akademiets medlemmer offentliggøres, når Danish Music Awards finder sted.

Medina er i spil til to statuetter ved årets Danish Music Awards: Årets Danske Solist og Årets Danske Livenavn.

Eksklusiv branchebegivenhed 

Årets Danish Music Awards løber af stablen den 28. november i den tidligere fabriksbygning The Plant på Refshaleøen i København med musikformidler og tidligere DR-profil Sara Sadiq Frost som vært.

Arrangementet er en eksklusiv branchebegivenhed for særligt inviterede gæster, oplyser IFPI. Men alle andre kan løbende følge med på blandt andet de sociale medier.

Powered by Labrador CMS