Fik rodet sig uklar med kollega

Hun lever af at optræde, men hverdagen klarer Linda P uden det store publikum.

- Jeg snakker ikke med nogen. Jeg er alenemor, så jeg har ikke tid til noget som helst, siger den 40-årige komiker med et grin.

Med to årtiers udfoldelse i standup-verdenen er hun også i arbejdsøjemed vant til en tilværelse på egen hånd.

Ny rolle

Det mønster rusker den kommende Tivolirevy dog op i. For som ny kreativ chef efter revyveteranen Lisbet Dahl træder Linda P ind i en ny rolle, der kræver, at hun konstant interagerer med andre.

- Jeg elsker at være i mit eget hoved og lave comedy. Det er jo sådan, det er at være standupkomiker. Man har ikke særligt meget socialisering. Man er altid alene, fortæller Linda P og fortsætter:

- Så jeg glæder mig til at have kolleger, at møde ind på et arbejde, hvor der er nogle, der bliver sure, når du ikke dukker op. Det er vidunderligt.

Hjertevarme holdspillere

Kollegerne på scenen i Glassalen i revyen anno 2025 tæller entertainerne Søs Egelind og Kurt Ravn samt komiker Thomas Warberg. Linda P beskriver dem alle som hjertevarme holdspillere, der hviler i sig selv.

Sidstnævnte kvalitet vokser hos hende selv, som årene går, fortæller hun.

- Man lander jo meget, når man bliver 40 - i sine skavanker. Det er sjovt, når folk siger: "Kender du det, når man har fået en hæmoride?", hvor jeg så tænker: "Én?!". Altså, det stikker jo af, når man er blevet 40.

Hviler i det

Ud over skavankerne falder også ambitioner og ønsker mere på plads.

- Jeg hviler i det, jeg gerne vil, og jeg er tydelig, omkring hvad jeg godt kunne tænke mig, lyder det fra Linda P, der med egne ord aldrig har været i tvivl om, hvad hun drømmer om.

- Jeg tror bare, at det har taget mig noget tid at opnå det. Og min drøm var at få det godt med at have det godt. For man kan godt nogle gange få de her vestegnsfølelser med, at det er nemmere at sejle rundt i de gamle mønstre.

Kræver beslutninger

En ting er at fortælle sig selv, at man er værdig til at have det godt - noget andet er virkelig at leve det, pointerer hun.

- Det er jeg begyndt på de seneste fem-seks år, siger Linda P og uddyber:

- Det kræver en masse beslutninger i ens liv. Det kræver hele tiden at være opmærksom på, hvad det er for nogle energier, jeg står i. Er det et sted, jeg har lyst til at være, og hvis ikke så fjerner jeg mig fra det.

Ideerne summer

Tivolirevyen er et sted, hvor Linda P har lyst til at være. Idéerne til næste sommers forestilling summer da også lystigt i hendes hoved.

- Jeg ved i al beskedenhed, præcis hvordan jeg skal gøre det her. Jeg er allerede i gang - der er post-its overalt i min lejlighed.

Hvad idéerne konkret går ud på, ønsker hun ikke at røbe alt for meget om endnu, men forholdet mellem forskellige generationer får en stor rolle.

Forskellene svinder

- Det er simpelthen grundlaget for den fortælling, jeg gerne vil lave i revyen, for som jeg ser det, har der aldrig været en større kløft mellem generationerne, mellem de unge og de gamle.

Men ved nærmere eftersyn svinder forskellene ind, mener Linda P.

- Jeg tror, de på hver side har en fælles følelse af ikke altid at føle sig anerkendt og set og hørt. Så jeg tror faktisk, at de i udgangspunktet føler det samme, og jeg tror, at jeg kunne være en god mægler i det dilemma.

Kaldte ham flabet

Hun nævner en episode tidligere på dagen, hvor hun og resten af revyholdet fik taget pressebilleder på scenen i Glassalen.

- Jeg kom til at kalde Kurt (Ravn, red.) for flabet, hvor han var sådan: "Hvadbehager?". Altså apropos generationer. Der hvor jeg kommer fra, er flabet jo en god ting. Det er at være fræk som en slagterhund. Det var det, jeg mente.

Sjovt fundament

Kurt Ravn forstod det modsat som en fornærmelse, og ifølge Linda P er der masser af humor at hente i sådan en misforståelse.

- Jeg tror, at det (generationskløften, red.) kunne være et sjovt fundament for denne her revy. Og så skal det bare være skideskægt. Publikum skal kunne mærke, at vi er her, siger hun.