Jiggly Caliente er død

Blev blot 44 år gammel

Offentliggjort

Jiggly Caliente, drag-performer som er kendt fra "RuPaul's Drag Race" og som dommer på "Drag Race Philippines", er død i en alder af 44 år. 

Ifølge en udmelding fra hendes familie på Instagram døde hun af komplikationer fra en alvorlig infektion. 

Familien havde tidligere informeret om, at Caliente ville trække sig fra offentlige optrædener efter at have fået amputeret et ben, skriver The Hollywood Reporter.

Aktivist for LGBTQ+

Caliente, født Bianca Castro-Arabejo i Filippinerne, flyttede som barn til New York City. Hun deltog i sæson fire af "RuPaul's Drag Race" og vendte tilbage i sæson seks af "RuPaul's Drag Race All Stars". 

Udover sin karriere som performer, var hun også en aktivist for LGBTQ+ rettigheder og havde en tilbagevendende rolle i serien "Pose". 

Hendes familie beskriver hende som en lysende tilstedeværelse med en arv af kærlighed, mod og lys, skriver The Hollywood Reporter.

Jiggly Client døde af komplikationer af en alvorlig infektion.
Powered by Labrador CMS