Keld Heick fortæller om stærke smerter

En såkaldt ’Frossen skulder’ gør fortsat tilværelsen ulidelig for Keld Heick, og det kommer til at vare et stykke tid endnu, inden han slipper ud af smertehelvedet

Offentliggjort

Siden begyndelsen af året har Keld Heick lidt af en såkaldt ’Frossen skulder’ (kapsulit, red.), som er en betændelsestilstand i led-kapslen.

Klagesang

- Det er noget rigtigt skidt, og det gør bare så pokkers ondt, når jeg laver nogle bestemte bevægelser, klagede den 77-årige dansktopstjerne til kendte.dk ved premieren på ’Moulin Rouge’ i Falconer Salen.

Keld Heick virkede opgivende oven på lægens diagnose, og utallige forsøg på at indhente gode råd mod problemet.

Har prøvet alt

- Der er ikke rigtigt noget at gøre ved det. Jeg har prøvet stort set alt uden held, lød det fra ’Jeg ringer på fredag’-sangeren.

Keld Heick må forsøge at bide smerterne i sig.

- Det fortælles, at det vil vare i tre år, og så går vi på pension til den tid, afslørede Keld Heick, der derfor må bide tænderne sammen i et stykke tid endnu.

Sover dårligt

Til Kendte.dk har Keld Heick tidligere uddybet, hvad det betyder at gå rundt med smerterne i venstre skulder.

- Jeg sover dårligt om natten, og må stå op flere gange, fortalte han.

Heldigvis kan Keld Heick stadig håndtere guitaren, men det kræver, at han holder skulderen i ro undervejs i sangene.

Til november udkommer Keld og Hilda med en juleplade, og så tager de på en juleturné til december.

Powered by Labrador CMS