Annonce
Klar i provokerende rolle som Brixtofte
Kunsten kan sætte spot på magtens mænd, mener Jens Jørn Spottag. Uden den ville vi være "fucked", som skuespilleren nøgternt udtrykker det
Annonce
Ifølge den 4000 år gamle astrologi er decemberbørn lidenskabelige, intense og frihedssøgende.
Decemberbørn som Jens Jørn Spottag og Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte, som skuespilleren besjæler i forestillingen "Peter af Farum".
De er begge skytter i stjernetegn, har Jens Jørn Spottag bemærket, ofte afbilledet med buen spændt og pilen rettet mod målet.
Annonce
Går ikke op i det
- Jeg går egentligt ikke synderligt meget op i den slags. Men jeg bruger det mere som sådan en ... Ja, hvad kan man sige? Ligesom når man har en drøm, og man tænker: "Hvad kan dét betyde?", fortæller Jens Jørn Spottag.
- Jeg kan godt mærke, hvis det resonerer noget i mig. Hvis der er nogle karakteristika hos en person, som er bærer af samme tegn som mig - ligesom Peter Brixtofte: Utålmodigheden, interessen for sport, og at der gerne må ske en helvedes masse. Og - nå ja - så kan jeg da også godt lide rødvin. Men slet ikke i de mængder eller til 10.000 kroner flasken.
Udspiller sig i 90'erne
"Peter af Farum" får premiere på Folketeatret i København 6. februar - helt præcis på datoen 22 år efter at Farum-skandalen rullede ud.
Forestillingen udspiller sig i 90'erne, dengang armbevægelserne var lige så store som ambitionerne.
Peter Brixtofte vil gøre Farum til verdens bedste by - med ismaskiner i institutionerne, computere til alle elever og kommunalt betalte charterture til de ældste.
Skeptiske kolleger
Men inde i byrådet er der intriger, modstand og magtspil fra politiske rivaler og skeptiske kolleger, der har andre agendaer og ikke mindst stigende mistanke om, at det er fiksfakserier, som finansierer bykongens kongerige.
Også i virkelighedens verden har der været forlydender om modstand. Modstand over, at forestillingen overhovedet finder sted.
Handler om magtstrukturer
- Det kan jeg på mange måder godt forstå, lyder det fra Jens Jørn Spottag.
- Sådan tror jeg som også, mine egne børn ville have det, hvis nu jeg var blevet afsløret i noget forfærdeligt, siger han.
- Men det her er politisk satire og ikke en traurig fortælling om en skidegod politiker, der desværre var alkoholiker. Det handler om magtstrukturer, mere end at det lige præcis handler om Peter Brixtofte.
Jens Jørn Spottag har slået "satire" op på vej i toget mod København fra Helsinge, hvoromkring han bor: Satire er at lave et gerne politisk vrangbillede, refererer han.
Skal være knivskarpt
- Det gør det her jo også. Det kan ikke nytte noget, at du går og sjatpisser på nogle mennesker, der bare skal have fingeren, siger den erfarne skuespiller.
- Når man laver satire, skal det være knivskarpt! Og det er ikke et dårligt krav at stille: At vi skal være klare i spyttet og bruge hjernen.
Adspurgt, om han nogensinde har trådt andre over tæerne i sit arbejde, udbryder Jens Jørn Spottag:
Skal provokere
- Det håber jeg da! Vi skulle gerne være skarpe nok til at provokere nogen - det synes jeg, der er blevet for lidt af, siger den 67-årige skuespiller og fortsætter:
- Jeg har spillet Adolf Hitler i "Mein Kampf" og lignede ham jo helt forfærdeligt.
Jens Jørn Spottag smyger håret ned over panden og stramt til venstre, ligesom hans lokker var sat i 1990 i Aalborg Teaters opsætning af George Taboris farce over den tyske diktators autobiografiske manifest.
Kunsten skal være fri
- Jeg er blevet spurgt, om man kan spille sådan en forestilling i dag, og det synes jeg, for fanden, man er nødt til at kunne. Vi er nødt til at blive ved med at revse. Vi er nødt til hele tiden at løbe panden imod væggen, der siger: "Hertil!".
- Vi kan ikke bare sidde og mimre: "Ej det må vi nok ikke ... er det ikke for tæt på? ... er det ikke lige for nylig, han er død" og sådan noget. Vi er nødt til at løbe risikoen ... Ellers er vi fucked.
I disse trængte tider skal kunsten stadig være fri, og derfor har Jens Jørn Spottag - selvfølgelig - ikke bedt om velsignelse til at måtte skildre Peter Brixtofte, der døde i 2016, 66 år gammel, efter et liv i storhed og fald.
