Mathilde Gøhler har fået ny kæreste 

- Vi har kendt hinanden i 11-12 år gennem fælles venner. Vores veje har krydset hinanden løbende, og i efteråret udviklede det sig

Offentliggjort

Mathilde Gøhler finder kærligheden igen

Mathilde Gøhler har genfundet kærligheden efter sit tidligere forhold med Silas Ystrøm. Den 32-årige influencer og model er nu i et forhold med den 36-årige glasdesigner Frederik Bagger.

Parret har kendt hinanden i over et årti gennem fælles venner, og deres veje krydsede igen, da de begge var single. Mathilde udtrykker stor glæde over sit nye forhold og nyder privatlivet med Frederik Bagger.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Mathilde Gøhler har genfundet kærligheden efter et forlist forhold med forretningsmanden Silas Ystrøm.

Den 32-årige influencer og model danner nu par med den 36-årige glasdesigner og forretningsmand Frederik Bagger.

Det bekræfter hun over for Ekstra Bladet.

- Jeg er meget glad sammen med ham, siger Mathilde Gøhler til Ekstra Bladet.

Har kendt hinanden i 11-12 år 

Parret mødte hinanden på et rigtig godt tidspunkt i livet, lyder det fra modellen.

- Vi har kendt hinanden i 11-12 år gennem fælles venner. Vores veje har krydset hinanden løbende, og i efteråret udviklede det sig, da vi begge ikke var i et forhold, siger Mathilde Gøhler.

Frederik Bagger, der blandt andet har dannet par med popstjernen Medina, er søn af den berømte designer Erik Bagger.

Frederik Bagger har datteren Adda Elisabeth og sønnen Liam Vilhelm med ekskonen Julie Elisabeth Schulin.

I dag producerer og sælger han selv glas under navnet Frederik Bagger Copenhagen.

Influencer og model Mathilde Gøhler danner par med glasdesigneren Frederik Bagger, afslører hun over for Ekstra Bladet. - Vi har begge børn, så vi tager det virkelig stille og roligt, siger Mathilde Gøhler til Ekstra Bladet om det nye forhold.

Glad for privatlivet 

Influencer Mathilde Gøhler er glad for at have haft lidt tid med sin nye kæreste, før forholdet blev opdaget af offentligheden.

Flere end 1,3 millioner følger med på Instagram, når hun lægger billeder op fra sit liv eller reklamerer for produkter i betalte kampagner.

Hun blev et fasttømret navn i offentligheden, da hun dannede par med musikproduceren Remee Jackman, men efter otte års forhold og en forlovelse kuldsejlede kærligheden i 2022.

- Det rigtige for os 

- Beslutningen om at gå fra hinanden for at blive tættere har været den rigtige for os, forklarede Mathilde Gøhler om bruddet i en erklæring delt på Instagram.

Den 50-årige popproducer og den 32-årige model og influent har to døtre, Kenya og Lelou, hvoraf den yngste kom til verden i 2021.

Samme år som forholdet brast mellem Mathilde Gøhler og Remee, lykkedes det dog influenceren at finde kærligheden igen med forretningsmanden Silas Ystrøm. Hvornår parret gik fra hinanden, har Mathilde Gøhler ikke oplyst.

Mathilde Gøhler har døtrene Kenya og Lelou fra sit tidligere forhold med musikproduceren Remee Jackman. Kenya, der sidder på køkkengulvet med sin far, Remee, på billedet, kom til verden i 2015.
Powered by Labrador CMS