Nyt om FCM-stjerne i respirator

FC Midtjyllands Kristoffer Olsson er stabil, og der er positive signaler, fortæller medlem af trænerstaben

Et medlem fra FC Midtjyllands trænerstab giver nu en opløftende opdatering på den svenske midtbanespiller Kristoffer Olsson, der ligger i respirator efter at være faldet om i sit hjem 20. februar.

- I går (torsdag, red.) var der positive signaler på det, som er sket de sidste dage. Lægerne er tilfredse. Han er stabil.

Det siger Arne Sandstø fra FC Midtjyllands trænerstab til det norske nyhedsbureau NTB.

Sygdom i hjernen

Olsson er ramt af en akut opstået sygdom relateret til hjernen. Sygdommen skyldes ikke selvskade eller udefrakommende faktorer.

Det oplyste superligaklubben tirsdag på sin hjemmeside og tilføjede, at et hold af medicinske eksperter arbejder på højtryk for at stille en diagnose, så den rette behandling kan igangsættes.

FC Midtjylland

FC Midtjylland (FCM) blev stiftet i 1999 som en overbygning mellem Herning Fremad og Ikast fS.

Begge klubber lå på daværende tidspunkt i 1. division, men klubben rykkede i 2000 op i første forsøg, og har siden da i den grad sat sit præg på Superligaen.

Klubben vandt sit første mesterskab i 2015, og har med yderligere to mesterskaber siden da bidt sig fast som hovedudfordrer til FCK i kampen om mesterskaberne i dansk fodbold.

FCM spiller sine hjemmekampe på MCH Arena i Herning, hvor der er plads til 11.432 tilskuere.

Danmarksmesterskabet

Guld (3): 2015, 2018, 2020

Sølv (3): 2007, 2008, 2019

Bronze (5): 2002, 2005, 2012, 2014, 2016

Pokalturneringen

Guld (1): 2019

Sølv (4): 2003, 2005, 2010, 2011

Kilde: fcm.dk/Wikipedia

Kristoffer Olsson er indlagt på Aarhus Universitetshospital, hvor han er i respirator. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS