Pia Kjærsgaard siger stop
Nu er det slut
Hun blev valgt ind i Folketinget ved valget 10. januar 1984. Men efter næste folketingsvalg er det slut med tilværelsen på Christiansborg for Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.
Det siger hun til TV 2.
Elsket af baglandet
- Man skal gå, når man er elsket og respekteret.
- Jeg føler mig meget elsket af mit bagland og af partiet. Og også af en pæn del af befolkningen, vil jeg gerne have lov til at sige. Så det er nu. Efter 40 år på Christiansborg, siger 77-årige Pia Kjærsgaard.
Fem statsministre
Da hun blev valgt ind i Folketinget for Fremskridtspartiet, havde Poul Schlüter (K) kun været statsminister i lidt over et år.
Hun har også siddet i Folketinget, mens statsministrene har heddet Poul Nyrup Rasmussen (S), Anders Fogh Rasmussen (V), Lars Løkke Rasmussen (dengang V), Helle Thorning-Schmidt (S) og nu Mette Frederiksen (S).
Dannede DF
I 1995 meldte Pia Kjærsgaard sig ud af Fremskridtspartiet og dannede Dansk Folkeparti, som hun førte til mange mandater.
Hun var i perioden 2015-2019 formand for Folketinget.