Tilda Swinton kommer til Danmark 

Den verdensberømte stjerneskuespiller Tilda Swinton kaster glans over en visning af filmen "The End" i København

Offentliggjort

Tilda Swinton

Den verdensberømte skuespiller Tilda Swinton vil deltage i en særlig visning af filmen "The End" i Grand Teatret, København, den 24. februar. Efter filmen vil publikum få mulighed for at høre Swinton diskutere filmens temaer og hendes rolle.

"The End", instrueret af Joshua Oppenheimer, er et apokalyptisk musicaldrama, der foregår i en underjordisk bunker. Filmen følger en velstående familie, der kæmper for at bevare normaliteten i skyggen af en klimakatastrofe, mens en fremmed kvindes ankomst udfordrer deres eksistens.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den verdensberømte stjerneskuespiller Tilda Swinton kaster glans over en visning af filmen "The End" i København.

Hun gæster Grand Teatret 24. februar, og når rulleteksterne er trillet over biograflærredet, kan man blive siddende i sædet og overvære skuespilleren i en snak om filmen.

Det oplyser Filmbazar og det danske produktionsselskab Final Cut For Real i en pressemeddelelse.

Apokalyptisk musicaldrama

"The End" er instrueret af den britisk-amerikanske filminstruktør Joshua Oppenheimer, der bor i Danmark.

Filmen beskrives som et apokalyptisk musicaldrama.

Den udspiller sig i en underjordisk og selvforsynende bunker, hvor en velstående familie overlever i skyggen af en klimakatastrofe, der har udryddet det meste på jordens overflade.

Ud over "The End" er Tilda Swinton også biografaktuel i dramaet "The Room Next Door", som også har danske Alex Høgh Andersen på rollelisten.

Her holder de krampagtigt fast i hverdagens ritualer for at bevare håbet og en følelse af normalitet.

Da en fremmed kvinde pludselig ankommer til bunkeren, begynder familiens søn at sætte spørgsmålstegn ved deres eksistens, lyder det om handlingen.

Familiens mor

Tilda Swinton spiller familiens mor.

Den 64-årige britiske skuespiller modtog en Oscar i 2008 for sin præstation i filmen "Michael Clayton".

Derudover har Tilda Swinton, der er kendt for sit karakteristiske udseende og sine valg af eksperimenterende roller, udmærket sig som karakterskuespiller.

Hun har imponeret anmeldere i film som "We Need to Talk About Kevin", "The Deep End" og senest i "The Room Next Door", som også har danske Alex Høgh Andersen på rollelisten.

Under den igangværende filmfestival i Berlin er Tilda Swinton blevet tildelt en ærespris for sine præstationer.

"The End" får biografpremiere 20. februar - fire dage, inden at Tilda Swinton kommer til København.

Powered by Labrador CMS