Nyt quizshow: Nu spiller hele Danmark med

søndag d. 17. april 2016 kl: 11. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Mads Steffensen og Joakim Ingversen er værter på "Alle mod 1". Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Mads Steffensen og Joakim Ingversen er værter på “Alle mod 1”. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

I det nye quizshow “Alle mod 1” på DR får en deltager muligheden for at spille mod hele Danmark

Nu er X Factor-scenen pakket sammen for i år, og det betyder, at der er plads til et nyt program fredag aften på DR1.

Uffe Holm indrømmer lovbrud: -Jeg gør det aldrig mere

Programmet hedder “Alle mod 1” og er et quizshow.

Idéen er enkel: Hver fredag stiller en klog og modig deltager op i studiet hos programmets vært, Mads Steffensen. Han eller hun skal svare rigtigt på syv spørgsmål for at vinde helt op til 100.000 kroner – men modstanderen er hele Danmark. For seerne svarer samtidigt. Og ender seerne med at slå deltageren i studiet, så er det en af seerne, der vinder præmien.

– Jeg er glad for, at vi så kort tid efter X Factor kan tilbyde befolkningen ny og uprøvet underholdning om fredagen, siger DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, som ikke lægger skjul på, at han er stolt af, at DR endnu en gang kan præsentere et underholdningsprogram, som kanalen, sammen med Nordisk Film TV, har udviklet selv.

Ny app er nøglen

En ny og gratis app skal få seerne til at quizze med.

Her kan seerne svare, og resultatet beregnes hver gang som et gennemsnit af det, alle har svaret. På den måde kan hele nationen være med til at slå deltagerne i programmet i vanvittig viden og sjove spørgsmål.

Bibbi og Snif droppet af dommerne: - Det var megasjovt

En del af spørgsmålene er sjove eksperimenter, og de bliver gennemført af medvært Joakim Ingversen, der hver fredag er klar med nye og vilde påfund, som deltagere og seere skal gætte på. De skal blandt andet finde ud af, hvor meget velcro, der skal til for at løfte en bil, og hvor længe en fridykker kan holde vejret i et bassin med hajer.

Der er med andre ord lagt op til en sjov quiz og stor familieunderholdning, når “Alle mod 1” sender syv programmer med premiere fredag den 29. april klokken 20.00 på DR1.

Del din kommentar

Forsiden lige nu