Obama vender tilbage i opsigtsvækkende rolle

lørdag d. 26. maj 2018 kl: 17. 01 Af: Ritzau Fokus

Barack og Michelle Obama skal producere indhold til Netflix, oplyser selskabet med 125 millioner abonnenter.

Tidligere amerikansk præsident Barack Obama og hans kone, Michelle Obama, har indgået en kontrakt med Netflix, oplyser film- og serietjenesten i en meddelelse mandag.

Med kontrakten får det tidligere præsidentpar en stor medieplatform til store dele af verden.

Barack og Michelle Obama skal via selskabet Higher Ground Productions producere serier, dokumentarer og film, hedder det i en udtalelse fra det amerikanske selskab.

De nærmere betingelser i kontrakten fremgår ikke i forbindelse med offentliggørelsen.

Kommer tæt på 125 millioner mennesker

Netflix oplyser ikke, hvornår man kan vente det første fra den tidligere præsident i USA.

Tjenesten har 125 millioner abonnenter på verdensplan.

Men aftalen vil give det tidligere præsidentpar en platform, der potentielt er større, end dem tidligere amerikanske præsidenter ofte har valgt som forfattere eller foredragsholdere.

Kom med indenfor på Marselisborg

– En af de store glæder i vores tid i offentlig tjeneste var at komme tæt på så mange fascinerende mennesker fra alle steder af verden og at hjælpe dem med at dele deres oplevelser med et større publikum, siger Barack Obama.

Det er derfor, at ekspræsidenten er så begejstret for at lave kontrakt med Netflix.

Josefine overtager Peter Møllers plads som fodboldens ankermand

– Barack og jeg har altid troet på styrken i historiefortællinger som inspiration, der kan få os til at tænke anderledes om den omkringliggende verden og til at åbne vores sind og hjerter mod andre, siger Michelle Obama.

Barack Obama var den første gæst i David Lettermans talkshow på Netflix i januar.

Del din kommentar

Forsiden lige nu