Elsket barnestjerne runder skarpt hjørne i dag

mandag d. 16. oktober 2017 kl: 8. 24 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Stort set alle danskerne kender dagens fødselar Ole Neumann - der gennem otte film spillede Lille Per. Den yngste i en søskendeflok på fire børn.

Han har oplevet mere end de fleste.

Er blevet skudt efter med bue og pil. Har været forsvundet i et snedækket Norge. Og har været en tur i Nisseland.

Ja, det er den helt og aldeles originale udgave af Lille Per, vi taler om.

Spillet af Ole Neumann gennem de oprindelige otte film i “Far til Fire”-serien.

5 seje barnestjerner: Sådan ser de ud i dag

Mor sendte et foto

I dag fylder Ole Neumann 70 år, og han har faktisk ikke lavet film, siden han som 18-årig droppede skuespilleriet.

I stedet har han blandt andet ernæret sig som fotograf og musiker.

Det var Ole Neumanns mor, der i 1953 sendte et billede af den kønne søn ind til filmselskabet, da hun fandt ud af, at man søgte en dreng til rollen.

Paryk og topmave

Den femårige Ole Neumann blev udvalgt til rollen som Lille Per blandt 1100 andre drenge.

Rollen krævede, at den unge Ole Neumann bar både paryk og en kunstig topmave.

– Det var varmt. Meget varmt, har Ole Neumann senere fortalt i tv-programmet ‘Paraplyen’. Det skriver TV 2.

En film om året

Det tog op til tre måneder at lave en ‘Far til fire’-film, og der blev optaget én film om året.

Og den lille Ole Neumann voksede sig efterhånden større – hvilke gav udfordringer for filmfolkene.

Eksempelvis måtte filmproduktionen lave et par kunstige tænder til ham, fordi han i løbet af optagelserne tabte sine mælketænder.

I 1961 havde Ole Neumann spillet Lille Per i otte ’Far til fire’-film, og han søgte nye veje.

Lille Per blev pornofotograf

Som teenager spillede han med i yderligere tre danske film i Morten Korch-serien om Næsbygård.

Men i 1966 droppede han skuespillet – og Ole Neumann fokuserede i stedet på musikken.

Sideløbende uddannede han sig til fotograf. Han tog eksempelvis billeder til pornobladet Weekend Sex.

Føler sig heldig

I et tidligere interview udtaler Ole Neumann i øvrigt, at han føler sig heldig. Han kom sikkert videre fra sin barnerolle, og fandt andre glæder.

Dog er han aldrig helt sluppet uden om diverse rygter.

Blandt andet hed det sig på at tidspunkt, at Ole Neumann var både død og på stoffer, men intet af det er rigtigt.

I stedet kan han i dag lade sig fejre på sin 70 års fødselsdag.

Del din kommentar

Forsiden lige nu