Oliver Bjerrehuus scorer kassen på dette

tirsdag d. 29. august 2017 kl: 11. 27 Af: Elo Christoffersen

Han har været model for firmaer som Calvin Klein og Giorgio Armani og så er han kendt for at lægge damerne ned på stribe. Men Oliver Bjerrehuus har også et andet talent gemt i ærmet.

Calvin Klein og Giorgio Armani har postet mange penge i ham, han har boet i New York i flere år, og så han har haft sit eget tv-program.

Oliver Bjerrehuus har i flere år scoret kassen, og nu høvler han også penge ind ved at sælge på DBA.

På få dage har kendissen nemlig tjent 20.000 kroner ved blot at sælge tre ting. Det fortæller han til DBA Guide.

– Jeg har solgt min bas gennem 25 år, et 22 år gammel baskabinet og min guitar. Det gjorde lidt ondt at sætte tingene til salg, og tingene fik da også en krammer, inden jeg solgte dem, siger Oliver Bjerrehuus til DBA Guide.

Han har spillet i band i mange år.

“Det varmer jo helt om ens musikhjerte”

Men der var slet ikke tid til at fortryde, for Oliver Bjerrehuus fortæller, at der var ’run’ på, så snart han havde sat sit musikudstyr til salg.

Eksempelvis blev hans basklarinet solgt efter kun tre dage:

– Det var en svensk mand og hans unge søn, der kom for at købe baskabinettet til sønnen. Det varmer jo helt om ens musikhjerte, for det fik mig til tænke på, at jeg selv havde haft min far med, dengang jeg var i drengens alder og skulle købe min første bas, siger Oliver Bjerrehuus til DBA Guide.

Den gode oplevelse inspirerede ham til at sætte de andre ting til salg, mens det var Oliver Bjerrehuus’ kone, der i første omgang fik ham til at lægge baskabinettet på køb og salg-siden.

– Min kone har købt og solgt brugte ting i mange år, så nu ville jeg også, siger Oliver Bjerrehuus.

Dyr fritidsinteresse truer Olivers nyligt, indtjente penge

Efter en årrække med fest og farver varmer pengene også godt i lommen.

Det ligger Oliver Bjerrehuus ikke skjul på.

Salget på DBA er dermed også en måde hvorpå han forsøger at være mere fornuftig med sit forbrug.

Selvom den tidligere model har haft held med sine salg, vurderer han stadig, at han er langt bedre til at forbruge end på at tjene.

Oliver Bjerrehuus i ny musical: -Jeg kan ikke synge

Og Oliver Bjerrehuus skal da også se sig godt for, hvis han ikke vil ende med at forbruge hele sin indtjening væk, for hans fritidsbeskæftigelse kan let blive dyr:

– Jeg elsker at scrolle gennem DBA for at se, hvilket musikgear der er til salg. Det er en slags dameblad for mig. Det får mig til at slappe af. Jeg bruger faktisk DBA lidt, som andre bruger deres nyhedsfeed på Facebook. Men jeg er lidt af en idiot, for hvis jeg ser en bas til en god pris på DBA, kommer jeg altså til at købe den, siger Oliver Bjerrehuus til DBA Guide.

Og de gode tilbud har været til at få øje på. I hvert fald fortæller kendissen, at han har så mange bas-instrumenter, at han i bogstavelig forstand falder over dem.

Oliver Bjerrehuus har 15 forskellige basser og 4 guitarer, og han ejer også et trommesæt.

– Man kan købe alle mulige interessante ting på DBA. Mange af tingene er så retro, at man ikke kan købe dem i butikkerne mere, og det er fedt, siger Oliver Bjerrehuus.

Han er senest faldet over en guitarforstærker, som han gerne vil købe.

– Jeg var faktisk ret tæt på at bytte mit baskabinet ud med guitarforstærkeren, men altså, jeg vil jo gerne have pengene, så jeg droppede den idé, siger Oliver Bjerrehuus til DBA Guide.

Olivers bedste salgstips

Hvis du vil blive lige så god som Oliver Bjerrehuus til at få solgt dine ting på DBA, så får du her kendissens vigtigste salgstips:

Oliver Bjerrehuus springer ud i helt ny rolle

Gør det i god tid

– Min erfaring siger mig, at jo længere tid, man kan vente på den rigtige køber, jo mere kan man få for sine ting. Jeg tror sagtens, jeg kunne havde tjent endnu mere end 20.000 kroner på mine ting, men jeg ville også gerne af med dem med det samme, siger Oliver Bjerrehuus til DBA Guide.

Giv plads til en dårligere pris

– Sæt gerne dine ting til salg for en lidt højere pris end det, du egentlig regner med at få for det. Købere kan godt lide at byde tingene lidt ned i pris, og den glæde må køberne også få med mine ting, siger Oliver Bjerrehuus til DBA Guide.

Del din kommentar

Forsiden lige nu