Oliver Bjerrehuus flytter ikke sammen med Gunnvør

torsdag d. 18. juli 2013 kl: 14. 04 Af: Ritzau Fokus
 

Oliver Bjerrehuus er nu far til tre. Foto: DR/Ulla Voigt

På trods af barn nummer to med Gunnvør, så flytter Oliver Bjerrehuus stadigvæk ikke sammen med familien.

Oliver Bjerrehuus blev for lidt overen uge siden far igen.

Oliver Bjerrehuus i ny musical: -Jeg kan ikke synge

Moderen til den nyfødte pige er Gunnvør Dalsgaard, som han også har den treårige datter Sigga med.

Men selvom parret nu har to børn, plus Olivers søn Oscar fra et tidligere forhold, så flytter de ikke sammen, siger Oliver Bjerrehuus til Billed-Bladet.

– Gunnvør og jeg har et meget passioneret forhold, men vi har foreløbig bevist, at vi ikke kan bo sammen, så vi har stadig hver vores lejlighed, siger Oliver Bjerrehuus.

De nybagte forældre har dog et sommerhus, hvor de kan tilbringe tid sammen.

– Ingen af os har rigtig lært at være en familie. Jeg håber, vi vokser med opgaven, og jeg håber, at vi kan finde ud af at være længe sammen i sommerhuset i Tisvilde, siger den ærlige model.

Og sommerhuset skal snart danne rammen for lidt af en prøvelse, når hele familien er inviteret forbi, fortæller han.

– Det bliver nok min mor (Suzanne red.) og Asger (Aamund red.) og dem alle sammen. Og det er altså noget, vi ikke er vant til. Enten springer det hele i luften, eller også går det, siger han.

Om den nyfødte datter lyder det:

Oliver Bjerrehuus springer ud i helt ny rolle

– Det er så skønt. Vi kigger os i søvn på den lille. Vi sidder bare og glor på hende, til vi falder i søvn indover hinanden, lyder det fra det glade far.

Kilde:

Del din kommentar

Forsiden lige nu