Olsen-Banden er klar til det store udland

lørdag d. 7. maj 2016 kl: 13. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Olsen-Banden kan nu blive genindspillet i udlandet. Pressefoto: Nordisk Film

Olsen-Banden kan nu blive genindspillet i udlandet. Pressefoto: Nordisk Film

Nordisk Film tilbyder nu alle sine 1.200 titler til førende filmproducenter, så de kan blive genindspillet i udlandet – det inkluderer blandt andet Olsen-Banden

Både nyere danske film og folkekære filmklassikere som ”Olsen-Banden” kan nu blive genindspillet i andre lande verden over. Som led i et nyt samarbejde gør Nordisk Film rettighederne til alle sine 1.200 film tilgængelige for udvalgte filmproducenter.

Det nyoprettede, amerikanske selskab Globalgate Entertainment har samlet et netværk af førende filmselskaber i verden, som foruden Nordisk Film tæller blandt andre Lionsgate i USA, Gaumont i Frankrig, Tobis i Tyskland, Televisa/Videocine i Mexico, Kadokawa i Japan og Lotte Entertainment i Sydkorea.

Lusede amatører og skidesprællere: Egons stjålne planer dukket op igen Elsket forbryderbande fejrer 50 år

Får rettigheder til at indspille lokalt

Globalgate Entertainment præsenterer en række film fra Nordisk Film for de andre medlemmer af netværket, som får mulighed for at købe rettighederne til lokale genindspilninger. Blandt de titler, som i første omgang aktivt bliver tilbudt Nordisk Films samarbejdspartnere, er ”Klassefesten”, ”Oh Happy Day”, ”Lykkevej”, ”Lotto” og alle ”Olsen-Banden”-filmene.

– Vi sider på en guldgrube af film. Fantastiske og universelle historier, som kan få nyt liv andre steder. Samtidig har vi de seneste år oplevet en stadigt stigende interesse fra udlandet for danske film. Nu får vi en helt ny mulighed for at bringe vores filmtitler i spil, nye såvel som gamle, så nogle af dem kan blive genindspillet i andre lande, siger Kenneth Wiberg, der er direktør i Nordisk Film Distribution, i en pressemeddelelse.

Del din kommentar

Forsiden lige nu